College Football: Top 5 på IDL, EDGE & LB

0

Linebacker

1. Barrett Carter, Clemson Tigers

Barrett Carter spiller ved siden af en anden rigtig dygtig linebacker, som du hører mere om, om lidt. Men for nu, skal vi høre om den atletiske linebacker, der kan lidt af det hele. Han kan blitze, han kan dække op og han har bare en god næse for, hvor bolden er på vej hen. Carter er god til, at læse spillet. Han er effektiv, når han er på banen, og hvis han bliver sat fri, og bare følger sine instinkter, er det endnu bedre. Han er simpelthen bare en sjov spiller, at se. Han skal dog blive en bedre tackler, da han har en tendens til, at lade modstanderen få et par ekstra yards, når han tackler. Jeg tror dog meget på ham. Jeg synes han er en sure-fire 1.runde-spiller.

2. Jeremiah Trotter Jr., Clemson Tigers

Og her er den anden Clemson Tigers-linebacker så. Jeremiah Trotter Jr., søn af Eagles-legende Jeremiah Trotter, er han vild spiller. Han spiller større end han egentlig er, og han er ikke bange for, at løbe ind i større mænd. Han er en virkelig effektiv blitzer, hvor hans fart er en hjælpende hånd. Trotter er faktisk også virkelig dygtig i coverage, hvor han kan følge med både tight ends og running backs. Han kunne godt blive bedre mod løbet, hvor han skal bruge sin styrke bedre, da han skal udvikle sig i, at rive sig fri af offensive linjemænd. Men Trotter er bare en underholdende spiller, der godt kan blive valgt i 1. runde.

3. Jaylan Ford, Texas Longhorns

Jaylan Ford er en playmaker. Han er altid, hvor bolden er, og han er faktisk også virkelig god til, at få fingrene i den. 119 tacklinger, 2 sacks, 2 forced fumbles, 2 fumble recoveries og 4 interceptions – det var hans statistikker i hans første sæson som startende linebacker for Texas. Han var den bedste forsvarsspiller for det mandskab, og han overvejede, at gå i 2023-draften. Han ville være blevet valgt i 2. runde, men han ville bevise, at han er den bedste linebacker i college football. Han er god imod løbet, og han er måske den bedst tacklende linebacker på listen. Han er faktisk også overraskende god i coverage, selvom han ikke er den bedste atlet iblandt linebackere. Han er ikke super hurtig, men han har nok fart og instinkter til, at blive valgt sent i 1. runde. Sandsynligvis bliver han dog valgt i 2. runde.

4. Omar Speights, LSU Tigers

Omar Speights er en stærk og tætbygget linebacker. Han kan lidt af det hele, og det er nok også derfor, at LSU kom efter ham, da han puttede sit navn i tranfer portalen. Han spillede før hos Oregon State, hvor han havde kæmpe succes de seneste år. Og efter alt at dømme, så lever han op til hypen hos LSU. De er meget tilfredse med ham i Baton Rouge, hvor han viser hans evner både i løbespillet og mod kastespillet. Hans styrke er nok opdækning, selvom han også er en fornuftig spiller mod løbet. Han kan dog godt være en smule for ivrig en gang i mellem, hvor han misser en tackling eller to. Hvis han kan spille på sammen niveau i SEC som han gjorde hos Oregon State i PAC-12, så tror jeg han bliver valgt på 2. dagen i draften.

5. Tommy Eichenberg, Ohio State Buckeyes

Tommy Eichenberg er en god gammeldags linebacker. Han er stærk, han er en virkelig solid tackler og så rammer han hårdt. Selvom han kun har 4 starter til hans navn indtil videre, er det ikke fordi han ikke har spillet. Eichenberg har spillet masser af snaps for Ohio State, og brød for alvor ud i 2021. Han er specielt god mod løbet, hvor hans football-IQ hjælper ham meget. Han er nemlig ikke den mest atletiske linebacker i college football, selvom han faktisk har okay med fart i stængerne. Han er til gengæld ikke særlig erfaren i opdækningsspillet, hvor man godt kunne stille spørgsmålstegn til hans evner. Hans instinkter og hans spil burde være nok til, at få ham valgt i 2. eller 3. runde.

Honorable mentions:

  • Jestin Jacobs, Oregon Ducks
  • Smael Mondon, Georiga Bulldogs
  • Jamon Dumas-Johnson, Georgia Bulldogs
  • Cedric Gray, North Carolina Tar Heels
  • Maema Njomgmeta, Wisconsin Badgers
  • Junior Colson, Michigan Wolverines
  • Danny Stutsman, Oklahoma
  • Justin Flowe, Arizona Wildcats
  • Luke Reimer, Nebraska Cornhuskers
  • Erik Gentry, USC Trojans