Køb NFL GamePass
Forside Super Bowl Thomas Davis: Manning er en af de største nogensinde

Thomas Davis: Manning er en af de største nogensinde

0

På trods af en sæson, der har placeret Peyton Manning blandt de dårligste quarterbacks i NFL, er Panthers’ Thomas Davis fuld af lovord for Manning

Ingen spiller er udnævnt som NFLs MVP ligeså mange gange som Peyton Manning. Fem gange MVP, imens ikoner som Brett Favre, Jim Brown og Johnny Unitas følger efter med tre.

Prøv NFL GamePass gratis

På trods af tidligere tiders storhed, har Manning unægteligt taget et stort skridt tilbage i denne sæson, der efter alt at dømme er “Sherrifens” sidste.

En spiller, der selv oser af personlig storhed, er Panthers’ linebacker Thomas Davis, der deler verbale roser ud til Manning, via USA Today:

“Han ender som en af de bedste, hvis ikke den bedste quarterback i historien. Den status taber man ikke bare henover en sæson. Nogle folk snakker om, at han har mistet armstyrke, men i kampen imod Patriots syntes jeg den så fin ud.”

Søndagens Super Bowl bliver efter alt at dømme Mannings sidste kamp i karrieren, og derfor har holdkammeraterne Josh Norman og Luke Kuechly også hyldet Mannings flotte karriere i interviews.