Køb NFL GamePass
Forside Philadelphia Eagles Eagles trader sig til Golden Tate

Eagles trader sig til Golden Tate

0

Med få timer til deadlinen for trades har Super Bowl-mestrene fra Philadelphia Eagles forstærket receivergruppen med Golden Tate. De giver et tredjerundevalg til Detroit Lions.

Det er ved at være sidste chance for NFL-holdene, hvis de vil tilføre nye kræfter til holdet. Tirsdag aften dansk tid udløber perioden, hvor NFL-holdene kan laves trades, og Philadelphia Eagles ville ikke forspilde den mulighed for at forstærke truppen.

De forsvarende Super Bowl-mestre har ikke haft gang i det offensive maskinel på samme måde som sidste år, og det skal Detroit Lions’ receiver Golden Tate hjælpe med at rette op på. Tate koster Eagles et tredjerundevalg.

Prøv NFL GamePass gratis

30-årige Golden Tate blev taget i anden runde af Seattle Seahawks tilbage i 2010-draften, og siden har han været en af ligaens bedste slotreceivere. Efter fire år i Seattle røg han til Detroit, hvor han var i gang med sin femte sæson

Tate har i alt 581 grebne bolde for 6.936 yards og 37 touchdowns over sine otte og en halv sæsoner. Han har været over 1.00 yards de sidste to sæsoner, og i år har han grebet for 517 yards i de første syv kampe. I Philadelphia slutter han sig til en receivergruppe anført af Alshon Jeffery, Nelson Agholor og tight end Zach Ertz.