Los Angeles Rams har erstattet Sam Ficken med den tidligere Chiefs-kicker Cairo Santos. Santos skal, som Ficken, agere vikar, indtil holdets sædvanlige kicker, Greg Zuerlein, vender retur fra sin skade.
L.A. Rams har valgt at fritstille kicker Sam Ficken. Beslutningen skal ses i lyset af, at Ficken i sine to kampe for holdet har misset to af sine tre field goal-forsøg.
Ind er i stedet kommet den rutinerede Cairo Santos, der i 2016, i sin sidste fulde sæson hos Kansas City Chiefs, ramte plet på 88.6% af sine spark.
Santos bør dog pakke let, når han tager rejsen til Los Angeles. Der er ingen tvivl om at han bliver fritstillet, så snart Greg Zuerlein kommer tilbage fra sin lyskeskade.
Zuerlein ramte i sidste sæson på absurde 95% af sine field goal-forsøg og blev valgt ind på All-Pro holdet.
Rams are releasing kicker Sam Ficken and signing former Chiefs’ kicker Cairo Santos, per source. Santos will kick until Greg Zuerlein recovers from his groin injury.
— Adam Schefter (@AdamSchefter) October 2, 2018
Umiddelbart ser det dog ud til, at Santos ihvertfald får lov at starte for Rams i denne uge, hvor modstanderen hedder Seattle Seahawks. Rams vil nemlig ikke tage nogle chancer med “Greg the Leg”, og derfor forventes det ikke, at han spiller i denne uge.
Sean McVay said the signing of Cairo Santos yesterday is an indication that they are not going to rush K Greg Zuerlein back from his groin injury and that Zuerlein will probably be a no go this week.
— Omar Ruiz (@OmarDRuiz) October 3, 2018