Buffalo Bills-legenden, Jim Kelly, der er ramt af kræft, holdt lørdag en enestående tale, da han modtog ‘the Jimmy V Award’ ved ESPYS.
Onsdag blev de største sportsstjerner i verden hædret ved det årlige ESPY Awards, hvor det seneste års mest sublime præstationer hyldes.
Aftenens højdepunkt var et ekstremt rørende et af slagsen, da den mangeårige Buffalo Bills-quarterback, Jim Kelly, fik overrakt ‘the Jimmy V Award’ af to andre quarterback-legender, Dan Marino og John Elway, og efterfølgende leverede en følsom tale lige fra hjertet.
58-årige Kelly er for anden gang blev ramt af kræft i kæben. En sygdom han besejrede i 2014, men som er vendt tilbage i starten af 2018. Og det er netop Kellys standhaftige kamp mod sygdommen, der har vundet ham prisen.
Hall of Fame’eren brugte lejligheden til at røre alle de fremmødte og tv-seerne med en lang, rørende tale, som du kan se herunder.
Jim Kelly's words inspired us all when he received the Jimmy V Award at tonight's #ESPYS.
Consider donating to @TheVFoundation here: https://t.co/6NwFh2XdEK pic.twitter.com/qthHy4tetj
— ESPN (@espn) July 19, 2018
Jim Kelly førte Buffalo Bills til fire Super Bowl-deltagelser i træk fra 1990 til 1993. Kampe der på grusom vis alle endte med nederlag. I 11 sæsoner kastede han for 35,467 yards og 237 touchdowns med 175 interceptions. Bort set fra de 175 interceptions, er der tale om klubrekorder.