Så gik den ikke længere for Ezekiel Elliott, der fra på søndag skal afsone sin karantæne på seks kampe.
Karantænen er nu i effekt omgående, efter at en domstol har nægtet den seneste anmodning om et forbud mod afsoning af karantænen fra Cowboys-runningbacken og hans advokater.
Sagen har været en stor farce, siden sæsonen startede, fordi parterne på skift har fået medhold i henholdsvis at opretholde og afvise karantænen. Men nu skulle den altså være god nok. Dermed skal superstjernen sidde ude indtil Cowboys møder Seahawks juleaften.
Injunction denied: Ezekiel Elliott’s 6-game suspension is back on.
— Adam Schefter (@AdamSchefter) November 9, 2017
Elliott og NFL vil stadig skulle igennem en ny høring om, hvorvidt NFL var i sin ret til at give karantænen, men den sag kan formentlig først køres tidligst nogle uger og måske først måneder ude i fremtiden og uden en “injunction” mod karantænen, er Elliott tvunget til at afsone, indtil sagen er kørt. Hvor sagen ender i det retslige system er altså uvist, men alt tyder på, at karantænen vil blive ført ud i livet i de kommende uger.
Elliott vil misse kampene mod Falcons, Chargers og Raiders, samt alle tre divisionsmodstandere i Eagles, Redskins og Giants medmindre sagen afgøres til Elliotts fordel før karantænens udløb.