Minnesota Vikings nederlag til Detroit Lions søndag kostede mere end bare et nederlag.

Som antaget var det en ganske alvorlig knæskade, som rookie runningback Dalvin Cook pådrog sig.


Cook udgik kort inde i 3. quarter af kampen til Detroit Lions, efter han faldt til jorden uden at være blevet ramt.
Som frygtet er det en korsbåndsskade, hvor korsbåndet i højre knæ er revet næsten helt over. Når hævelsen er væk skal Cook opereres og dermed er han færdig for sæsonen.
Andetrundevalget havde ellers fået en forrygende start på karrieren og havde i sine første tre en halv kamp løbet bolden for 354 yards på 74 løb (4,8 yards per løb) samt grebet bolde for 90 yards på 11 catches. Det var næstbedst af alle spillere, kun overgået af en anden rookie, Kareem Hunt fra Kansas City Chiefs.
I Cooks fravær overtager Latavius Murray starterrollen, men også Jerrick McKinnon kan forvente mere spilletid og flere carries.
Cook scorede Minnesota Vikings eneste touchdown i 14-7 nederlaget til Lions


Vikings er nu 2-2, mens Lions ligger på en delt førsteplads i NFC North sammen med Green Packers, begge med 3 sejre og 1 nederlag.