Køb NFL GamePass
Forside Ikke-kategoriseret NY Times nægter at trække artikel tilbage

NY Times nægter at trække artikel tilbage

0

New York Times har ikke overraskende afvist at trække artiklen tilbage, der kritiserer NFL’s håndtering af de mange sager om hjernerystelser.

 

Da New York Times i sidste uge bragte en artikel, der beskyldte NFL for bevidst at manipulere med tal og undersøgelser om antallet af hjernerystelser blandt ligaens spillere, udløste det et hurtigt modsvar fra ligaen. Her kom man med fakta og forklaringer, der ifølge NFL beviste, at New York Times’ beskyldninger var forkerte.

Prøv NFL GamePass gratis

Ligaen lod dog ikke sagen ligge der og forlangte i starten af denne uge, at den kontroversielle artikel skulle trækkes tilbage.

Nu svarer avisen tilbage i tre-sider langt brev, hvor de ikke overraskende afviser at trække artiklen tilbage.

Har ikke fundet faktuelle fejl

I brevet, skrevet af New York Times’ vicepræsident, David E. McCraw, begrunder man blandt andet afvisningen af tilbagetrækningen med, at ligaen ikke har fundet nogle faktuelle fejl i beskyldningerne om, at NFL og tobaksindustrien har samarbejdet.

’’I prøver at modarbejde den offentlige debat med juridiske trusler. Det er ikke fair over for jeres fans og for det amerikanske folk,’’ skriver McCraw i brevet til NFL.

Ligaen har truet med at lægge sag an mod New York Times, men det forventes ikke, at de rent faktisk gør det, da det potentielt kan ende med at ramme dem selv.

Læs hele New York Times’ brev, hvor de afviser at trække deres artikel tilbage, her.