Onsdag eftermiddag dansk tid fortalte NFL, at kampprogrammet for 2016-sæsonen nu ligger fast.
Men det bliver først offentliggjort i nat.
Det vil sige, at der fra NFLs side var tale om en udmelding om, at der snart kommer en udmelding om det kampprogram, som vi alle venter på.
Vi kender allerede holdene og datoerne for de tre NFL-kampe i London og den ene i Mexico City, men vi må altså vente på de resterende 252 grundspilskampe.
Oprindeligt lod NFL sive, at offentliggørelsen skulle finde sted tirsdag eller onsdag i næste uge, men så længe skal vi ikke vente.
Angiveligt kommer kampprogrammet allerede i nat kl. 02 dansk tid. Dermed kan du stå op fredag morgen og checke dit holds modstandere.
Dermed kender alle holdene deres kampprogram inden draften løber af stabelen om 14 dage.
Alle 32 hold kender deres modstandere for sæsonen, samt hvem de møder på hjemmebane og udebane, men de kender ikke datoerne for de enkelte kampe.
Der er stadig masser af spekulationer, om hvem Denver Broncos åbner mod på hjemmebane i sæsonens første kamp, men vores bud på Gul klud går på Houston Texans, og dermed en kamp mellem Super Bowl mestrene og deres tidligere quarterback Brock Osweiler.
Gul klud arrangerer som sædvanligt én eller to ture til USA til efteråret, og allerede fredag går vi i gang med at skrue de mest interessante ture sammen!
The wait is almost over…#NFLSchedule
Thursday (8pmET) on NFL Network! pic.twitter.com/NpB5XS7hlQ
— NFL Network (@nflnetwork) 14. april 2016





