Arizona Cardinals besejrede her til aften Washington Redskins 31-23, mens stjernen Larry Fitzgerald rykkede frem i historiebøgerne.

Det var en dominerende Fitzgerald man så på banen her til aften. Det lykkedes ham at hive ni bolde ind, hvilket bringer ham op på en tredje plads over flest grebet bolde i NFLs historie. Det er kun Jerry Rice og Tony Gonzalez som har grebet flere bolde i deres karriere end den 33-årige stjerne.

Udover den personlige succes kan han også glæde sig over sit hold her til aften. Arizona Cardinals leverede en stort set fejlfri kamp, hvor det lykkedes at besejre Redskins. Undervejs i kampen kastede Carson Palmer imponerende 300 yards og tre touchdowns uden nogen interceptions. Samtidig fortsætter running back David Johnson med at vise, at han er en af de bedste i NFL. Han løb for 84 yards og et touchdown, og greb samtidig ni bolde til 91 yards og et til touchdown.

Washington Redskins havde chancen for at levere et udlignende drive til sidst i opgøret, men Kirk Cousins kastede en interception som Patrick Peterson flot greb. Ellers havde Redskins svært ved kampen igennem, at få en solid rytme ind i kampen.

Med sejren er Arizona Cardinals stadigvæk levende i playoff-racet i NFC. De har en 5-6-1 rekord, mens Washington Redskins med nederlaget har en 6-5-1 rekord.