Køb NFL GamePass
Forside Atlanta Falcons Falcons-topvalg ude med knæskade

Falcons-topvalg ude med knæskade

0

Keanu Neal, der blev valgt i første runde af årets draft, fik en knæskade i torsdagens træningskamp mod Miami Dolphins og forventes ude i tre-fire uger.

Falcons’ topvalg i dette års draft, safety Keanu Neal, forventes ude i tre til fire uger, efter han pådrog sig en knæskade i en træningskamp mod Miami Dolphins torsdag.

Den unge safety var i første omgang fortrøstningsfuld og fortalte ifølge Adam Schefter fra ESPN sine holdkammerater efter torsdagens kamp, at han ville blive klar til den første kamp i sæsonen mod Tampa Bay Buccaneers.

Få NFL GamePass til 999,-

Det viser sig dog, at skaden er værre end først antaget, og Neal skal derfor opereres. Han bliver derfor som minimum ikke klar til sæsonens første kamp.

Eksplosiv hard-hitter

Neal blev valgt med det 17. valg i årets draft og bliver på grund af sin størrelse og spillestil sammenlignet med spillere som Kam Chancellor fra Seahawks og Kenny Vaccaro fra Saints. Han var i college kendt for at smadre sine modstandere.

Se nogle highlights fra Neals år i college, her.