Køb NFL GamePass
Forside Skader Caleb Williams risikerer længere pause efter solouheld

Caleb Williams risikerer længere pause efter solouheld

0

De holder vejret i Chicago, efter at holdets ubetingede stjerne Caleb Williams måtte køres fra banen med en skade i sit baglår.

Ellers højtflyvende Chicago Bears kom ned på jorden igen i anden spillerunde.

Ben Johnsons tropper tabte med 9-3 til divisionsrivalerne fra Minnesota Vikings, men den værste nyhed var alligevel, at Caleb Williams udgik med dét, der lignede en alvorlig skade.

Prøv NFL GamePass gratis

Caleb Williams blev skadet i slutfasen af opgøret, da han stak af fra Vikings’ presspil, og forsøgte at nå endzone. Men han nåede ikke så langt, før han smed sig i græsset i smerter.

Lægestaben måtte hjælpe Williams op på en vogn, hvorefter han blev kørt fra Soldier Field. Williams kunne ikke støtte på sit højre ben, og de første meldinger går på, at han har pådraget sig en skade i sit baglår.

Inden sin skade havde Caleb Williams ramt på 15 af 26 kast for 138 yards med en interception som følge. I stedet blev Tyson Bagent skiftet ind, og spørgsmålet er nu, hvor længe han skal starte for Bears?