Første spillerunde bød på flere overraskelser, men det er langt fra ensbetydende med, at du skal drage nogle tidlige konklusioner. Tværtimod.
Jeg ved det godt. Vi har alle glædet os til sæsonstarten, som var vi små børn, der vågnede juleaftensdag.
Men vi er kollektivt nødt til at trække vejret en ekstra gang og tælle til 10. For det er svært, hvis overhovedet muligt, at konkludere noget som helst efter en enkelt spillerunde.
For langt størstedelen af de indtryk, som første spillerunde efterlader, danner sjældent et retvisende billede for, hvordan den enkelte spiller eller det enkelte hold kommer til at præstere resten af sæsonen.
Derfor er det nødvendigt, at vi forsøger at nuancere billedet en smule, og at vi sorterer de største overreaktioner ud af ligningen.
Nej. Drake Maye er ikke et “one year wonder”
Bevares, det er helt rimeligt at påpege, at det er adskillige kampe siden, at Drake Maye leverede på det tårnhøje niveau, som gjorde ham til førsteudfordreren til Matthew Stafford i MVP-kapløbet anno 2025.
Drake Maye havde det relativt svært i slutspillet i begyndelsen af året, men han mødte også det ene suveræne forsvar efter det andet – Jesse Minters Chargers, DeMeco Ryans’ Texans, Vance Josephs Broncos og Mike Macdonalds Seahawks.
Det er et program, som ville få selv de bedste og mest garvede quarterbacks til at ryste i bukserne.
New England Patriots tabte sæsonpremieren mod Seattle Seahawks, selvom Sam Darnold udgik med en hofteskade i kampens begyndelse. Det er selvfølgelig ikke acceptabelt, for Patriots får næppe en bedre mulighed for at fordrive deres onde Super Bowl-ånd.
Og ja, Drake Maye spillede hovedløst i kampens fjerde quarter, hvor han kastede samtlige af sine tre interceptions. Men indtil da spillede Maye velsagtens en fejlfri kamp, og han sluttede opgøret med hæderlige 225 offensive yards og et touchdown. Han traf flere gode beslutninger, hvor han valgte sin check-down, eller brugte sine ben til at undslippe presset.
Jeg ville ikke være bekymret, hvis jeg var Patriots-fan. Drake Maye skal nok klare den.
Tålmodighed, Dallas, tålmodighed…
Der er blevet skrevet og talt meget om de defensive forstærkninger, som Dallas Cowboys har foretaget frem til 2026-sæsonen. Det gælder ikke mindst ansættelsen af Christian Parker som ny defensiv koordinator.
Hverken Christian Parker eller Cowboys’ genopfundne forsvar fik den ønskede start, da de blev blæst ud af New Jersey af deres mangeårige divisionsrivaler. Giants’ angreb kontrollerede kampen fra start til slut, da de konverterede hele ni af 11 tredje downs og leverede 165 løbede yards på 37 løb.
Men præstationen er næppe et udtryk for, at den er ragende gal med Christian Parkers defensiv. Cowboys-forsvaret viste også glimt af liv – som da Caleb Downs leverede et kolossalt hit på Jaxson Dart.
Vi ved også, at Christian Parker, der senest har stået i lære hos Vic Fangio, praktiserer en helt anden type forsvarsspil, end Matt Eberflus gjorde i fjor, så det er helt naturligt, at der vil være opstartsproblemer.
Houston… We do not have problem
Vi bliver i Texas, men flytter spotlyset til Houston, hvor forventningerne er tårnhøje til Texans i 2026-sæsonen. Det skyldes først og fremmest DeMeco Ryans’ forsvar, der bare tillod færrest yards (271,9 pr. kamp) og næstfærrest point (17,3 pr. kamp) i den forgangne sæson.
Vi er også mange, som forventer, at Texans’ forsvar bliver endnu bedre i år, efter at de har beholdt deres største profiler og tilføjet nye forstærkninger som Reed Blankenship, Jadeveon Clowney og Kayden McDonald til holdkortet.
Forbedringerne var måske svære at få øje på ved første øjesyn, da Texans tillod 36 point og tabte til Buffalo Bills i sæsonpremieren. Dertil tillod Texans en svimlende “explosive play rate” på hele 25 procent, hvilket er den værste rate i DeMeco Ryans’ tid som cheftræner.
Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, men præstationen var også et udtryk for en række uprovokerede, personlige fejl – deriblandt af Reed Blankenship, der helt ukarakteristisk missede D.J. Moore på hans første touchdown, og af Kamari Lassiter, som tabte en interception i kampens slutfase.
Derudover var det bemærkelsesværdigt, at Texans kun tillod 12 point efter pausen, samt at de begrænsede James Cook til sølle 57 løbede yards. Jeg tror, at vi skal være meget varsomme med at udlove en dødsdom over Texans’ forsvar.
Chiefs er på rette vej, men de har ikke fordums styrke
Kansas City Chiefs lukkede første spillerunde med manér, da de destruerede divisionsrivalerne fra Denver Broncos med 31-10.
Det var ikke til at se, at Patrick Mahomes netop var vendt tilbage fra sin korsbåndsskade, da han kastede 181 yards, løb for 23 yards og satte tre touchdowns på tavlen. Kenneth Walker III begyndte også at betale tilbage på Chiefs’ massive investering, da den forsvarende Super Bowl MVP leverede 191 offensive yards og to touchdowns i sin Chiefs-debut.
Kombineret med at forsvaret begrænsede Broncos til sølle 176 yards, og at Chiefs’ unge defensive spillere som Mansoor Delane og R Mason Thomas brillerede, så genskabte præstationen minderne fra Chiefs’ dynasti.
Men det er alt, alt for tidligt at konkludere, at Chiefs er tilbage, og at de nu er favoritter til at genindtage tronen i AFC West. Broncos’ forsvar missede vanvittige 28 tacklinger, og Bo Nix begik et væld af uprovokerede fejl, som slet, slet ikke er normalt i Sean Paytons kontrollerede angreb. Jeg tvivler på, at det kommer til at ske igen.
Los Angeles Chargers tabte også til Arizona Cardinals, men det var forventet, at Jim Harbaughs tropper skulle bruge lidt tid, før klaveret spiller. De har trods alt skiftet ud på begge koordinatorpositioner.
Læs også: 10 svar vi lærte af uge 1
