
Hjalte Froholdt og resten af Arizona Cardinals’ angreb risikerer at skulle undvære Jeremiyah Love, når de åbner grundspillet mod Los Angeles Chargers.
Vi nåede lige at få et glimt af Jeremiyah Love, da Arizona Cardinals mødte Las Vegas Raiders i deres første træningskamp forud for 2026-sæsonen.
Den 21-årige førsteårsspiller leverede flere bemærkelsesværdige højdepunkter, og han sluttede træningskampen med 72 offensive yards på 14 boldberøringer.
Men det bliver desværre også det sidste, vi ser til Jeremiyah Love i den nærmeste fremtid.
Love forstuvede sin ankel i træningskampen, og Arizona Cardinals har allerede lukket ham ned for resten af preseason. Det er endnu usikkert, om han bliver klar til Cardinals’ sæsonpremiere, hvor de møder Los Angeles Chargers.
Hvis Jeremiyah Love ikke bliver sin skade kvit i tide, skal Cardinals sætte sin lid til, at James Conner og Tyler Allegier kan løfte arbejdsbyrden på runningback-positionen.









