
Endnu en gang leverede danske Hjalte Froholdt en meget stærk præstation på banen. Igen i denne spilleuge var han vurderet som en af de bedste på sin position.
Hjalte Froholdt har gang i en fabelagtig sæson. Igen i denne uge blev han af PFF vurderet til at være den næstbedste center ligaen, med en karakter på 72.5. Froholdt var også meget stærk i løbespillet, hvor han fik den tredjebedste karakter i runden blandt centere på 74.0. I pass-blocking var han tiende bedst i runden med en karakter på 68.6
Dermed er Froholdt efter den første måned i 2025-sæsonen placeret som den tredjebedste center i hele ligaen i alle tre blokeringskategorier. Det er virkelig stærkt!
Faktisk var Froholdt også Cardinals’ klart bedste spiller i torsdagsnederlaget til Seahawks. Den store dansker blev endda vurderet til at være den fjerdebedste spiller i hele kampen.
Herunder kan du fx. se, hvor atletisk Froholdt er, selvom han vejer 140 kilo.
Du kan læse mere om Hjaltes præstation i kampen mod Seahawks i Elmings tanker fra torsdag, hvor du kan se Hjalte fremtvinge en fumble.
I femte spillerunde tager Froholdt og Cardinals i mod Titans hjemme, hvor Hjalte kommer til at stå overfor noget af en mundfuld i Jeffery Simmons.








