Vikings’ head coach, Mike Zimmer, er endelig blevet clearet til at vende tilbage til trænergerningen efter et seriøst problem med højre øje.

Da Mike Zimmer kom til at kradse sig selv i øjet i kampen mod Chicago Bears den 31. oktober 2016, forestillede han sig helt sikkert ikke, hvor stor en skade han egentlig havde pådraget sig selv.
Her lidt over otte måneder og otte operationer senere er Vikings-træneren nu blev clearet til at kunne vende tilbage til træningsbanen.
Dermed er Zimmers synsproblemer forhåbentlig et overstået kapitel, så han nu kan klargøre Vikings til den nye sæson, hvor de skal forsøge at rette op på en sæson, hvor de startede 5-0, men tabte 8 af de sidste 11 kampe og dermed missede slutspillet.
Mike Zimmer har allerede misset de årets første træningspas, men Zimmer er en stædig herre, og i slutningen af maj ville han heller ikke høre tale om, at han kunne blive tvunget til at trække sig fra trænergerningen.
”Om jeg har ét øje eller to øjne spiller ikke nogen rolle. Jeg kommer tilbage, så vi kan godt pakke pensionsrygterne væk”, sagde han således Minneapolis Star-Tribune.
Og tilbage kommer han nu. Mike Zimmer fyldte 61 år tirsdag.