Minnesota Vikings valgte at stoppe gårsdagens træning efter bare 25 minutter, da quarterback Teddy Bridgewater gik i jorden, med hvad der lignede en slem knæskade. Det er nu blevet bekræftet, at han har revet korsbåndet over i det venstre knæ. Dermed er hans sæson slut.

Der gik et kollektivt sus gennem vikingeland i går, da rygtet om, at quarterback Teddy Bridgewater var blev alvorligt skadet til træning, spredte sig. Træningen blev afbrudt, og en ambulance måtte tilkaldes for at køre Bridgewater til hospitalet til undersøgelser. Nu har det vist sig, at korsbåndet er revet over, mens der også er andre strukturelle skader i knæet. Det kunne dog være gået endnu værre, men heldigvis er der ingen nerveskader i knæet.

Der var ingen kontakt, da Bridgewater blev skadet. Han tog et snap, og da han droppede tilbage for at kaste, smed han sig sned og tog sig til knæet. Det er sjældent godt, når NFL-spillere kommer til skade uden at være blevet rørt. Sidste år skete det samme for eksempelvis Packers’ receiver Jordy Nelson og Panthers’ ditto Kelvin Benjamin.