Tony Romo er færdig i Dallas Cowboys. Hvis det ikke var officielt tidligere, så må det siges at være det nu.

Romo har nemlig selv været ude og sige farvel til Cowboys fanbasen via Sports Illustrated.
https://twitter.com/SInow/status/839949176410636289
Romo har en lang fortid hos Dallas Cowboys, som samlede den erfarne quarterback op som undrafted free agent tilbage i 2003. Hans første tid hos Dallas var primært som holder på field goals og extra point, men i 2006 fik han sin chance, da Cowboys startende quarterback dengang, Drew Bledsoe, udgik med skade. Siden har Romo været fast inventar hos Americas Team.
I dag har været en vild dag i NFL, hvor Brock Osweiler blev tradet fra Houston Texans til Cleveland Browns, som ikke fik nogen kompensation tilbage. Dermed er der gjort plads til Romo i Houston, som angiveligt er MEGET lune på at få en erfaren quarterback på plads.