Baltimore Ravens’ nye superstjerne scorede sæsonens første touchdown på udebane mod de forsvarende mestre.

Baltimore Ravens fik jorden til at skælve i NFL, da de hentede selveste Derrick Henry ind på en toårig aftale. Henry og Lamar Jackson udgør nu en frygtindgydende duo, og det fik Kansas City Chiefs at føle i sæsonpremieren.

Derrick Henry skulle ikke bruge længe, før han indfriede forventningens glæde. På sin allerførste angrebsserie scorede Henry sit første touchdown i Ravens-uniformen. Det var også den første scoring i 2024-sæsonen.

I den forgangne sæson løb Derrick Henry hele 280 gange, hvilket var flest i NFL. Henry leverede 1.167 løbe-yards og 12 touchdowns – og nu er han også kommet godt i gang for sit nye mandskab.

Se også: Chiefs’ førsterundevalg med drømmedebut