Tom Brady er tilbage, og Chargers tabte igen, igen, igen, igen efter at have været foran ved halvleg. Men hvem var egentlig de bedste spillere i den forgangne runde? Det får du svaret på her.

Gul Klud giver dig i løbet af sæsonen ugens hold. Altså hvilke spillere, der var sidste spillerundes bedste på sin position. Ugens hold er baseret på analysesitet Pro Football Focus’ bedømmelser af hver spillers præstation.

Det er ikke nødvendigvis den spiller med de bedste stats, der kommer på ugens hold – der bliver også taget højde for de ting, man ikke normalt laver statistikker på, såsom blokeringer, yards efter kontakt og antal gange, man har presset quarterbacken.

Ud over de fem linjemænd og quarterbacken, består angrebet af tre receivere, én runningback og én tight end – da det efterhånden er sådan, NFL-hold stiller op det meste af tiden. Af samme grund består forsvaret af fire linjemænd, to linebackere, tre cornerbacks og to safeties.

Tallet i parentes angiver, hvor mange gange den pågældende spiller har været på Gul Kluds ugens hold. Hvis der ikke er en parentes, er det første gang.

Spillerunde fem bød på mange imponerende præstationer – her er ugens hold.

ANGREB

Quarterback – Tom Brady, New England Patriots

Brady kom tilbage med et brag af en kamp mod Browns. Regner man droppede bolde, battede bolde og bolde, der blev kastet væk med vilje, med, ramte han på 81,6 procent af sine kast i kampen – det er imponerende, og Brady nåede i alt at kaste for 406 yards og tre touchdowns.

https://twitter.com/HighlightHub/status/785193884523651072

Runningback – DeMarco Murray, Tennessee Titans (2)

Murray løb bolden 27 gange og brød 12 tacklinger på de løb. Han nåede i alt op på 121 yards plus 16 gribeyards og har generelt gang i en rigtig god sæson for Titans.

Wide receiver – Randall Cobb, Green Bay Packers

Det er lang tid siden, Cobb har lavet store overskrifter, men mod Giants var han rigtig god. Han greb ni ud af 11 bolde, der blev kastet til ham, for 108 yards, hvor 74 af dem var efter bolden var grebet.

Wide receiver – Adam Thielen, Minnesota Vikings

Den lidt ukendte receiver trådte virkelig i karakter i Stefon Diggs’ fravær i søndagens kamp mod Texans. Thielen greb syv ud af de otte bolde, der blev kastet til ham, for 127 yards og et touchdown.

Se Thielens touchdown, her

Wide receiver – Amari Cooper, Oakland Raiders

Cooper har fået en lidt sløv start på sæsonen, men kom for alvor i gang mod Chargers, hvor han greb seks bolde for 138 yards og et touchdown – det første i denne sæson for Cooper.

https://twitter.com/3lone/status/785245386797527040

Tight end – Greg Olsen, Carolina Panthers (2)

Hans hold er i krise, men Olsen leverer stadig uge efter uge. Mod Buccaneers greb Olsen ni bolde for 182 yards – 120 yards kom på spil, hvor han var dækket op af to af ligaens bedste linebackere, Kwon Alexander og Lavonte David.

Se Olsens highlights fra kampen, her

Venstre tackle – Anthony Castonzo, Indianapolis Colts

I denne sæson har det flere gange set ud som om, Colts slet ikke spillede med en offensiv linje på banen, men mod Bears trådte Castonzo virkelig i karakter og spillede en rigtig god kamp. Han tillod kun Andrew Luck at blive presset på ét ud af 49 kastespil – det på trods af, at Luck generelt holdte på bolden i lang tid.

Venstre guard – Mike Iupati, Arizona Cardinals

Iupati har været blandt de mest solide guards i ligaen i lang tid. Mod 49ers var han stort set perfekt på kastespillene, samtidig med han som sædvanligt var dominerende på løbespil. Han måtte desværre udgå af kampen med en skade, men gjorde alligevel nok til at komme på ugens hold.

Center – Cody Whitehair, Chicago Bears

Whitehair er rookie og spillede venstre tackle i college i sidste sæson. Ikke desto mindre har han udviklet sig til en rigtig god center i NFL. Det beviste han mod Colts, hvor han ikke tillod hverken sacks eller pres på Brian Hoyer og også kastede rundt med folk på løbespillene.

Højre guard – T.J. Lang, Green Bay Packers

Lang var på en stor opgave mod Jets’ stærke defensive linje, men gjorde det alligevel rigtig godt på både løbe- og kastespil.

Højre tackle – Christopher Hubbard, Pittsburgh Steelers

Hubbard spiller i stedet for en skadet Marcus Gilbert, men var lige så god, hvis ikke bedre. Han tillod hverken Roethlisberger at blive presset eller sacket på 52 kastespil og var også god på løbespil.

FORSVAR

Defensive end/Outside linebacker – Von Miller, Denver Broncos (2)

Miller var endnu en gang dominerende i søndagens kamp mod Falcons. Han spillede overfor Falcons’ stærke højre tackle, Ryan Schraeder, men fik alligevel lavet et sack og presset Matt Ryan yderligere tre gange. Han var også god på løbespil og fik desuden battet en bold ned.

Se Millers sack, her

Defensive tackle – Stacy McGee, Oakland Raiders

McGee var kun inde på 12 kastespil, men formåede alligevel at lave 1,5 sack og forcere to fumbles.

Defensive tackle – Karl Klug, Tennessee Titans

Karl Klug er måske et ukendt navn for mange, men den stærke defensive tackle har leveret stabilt spil for Titans i noget tid. Mod Dolphins fik han presset Ryan Tannehill seks gange på 24 spil og var generelt en pestilens for Miamis offensive linje.

Defensive end/Outside linebacker – Vic Beasley, Atlanta Falcons

Beasley viste endelig sit store potentiale mod Broncos, hvor han dominerede i hele kampen og lavede 3,5 sacks, forcerede to fumbles og lavede otte tacklinger i alt, hvor syv af dem var solotacklinger.

Linebacker – Mason Foster, Washington Redskins

Foster tillod ganske vist syv grebne bolde på otte forsøg, men de blev kun grebet for 29 yards tilsammen – han var samtidig rigtig god på løbespil og lavede blandt andet fire defensive stop.

Linebacker – Perry Riley, Oakland Raiders

Riley har i flere sæsoner været en ustabil linebacker for Redskins, men nu er han i Raiders, og det har tilsyneladende gjort noget godt for ham. Mod Chargers spillede han en god kamp, på trods af et par fejl i opdækning, og han formåede at forcere en fumble.

Cornerback – Nickell Robey-Coleman, Buffalo Bills

Robey-Coleman står lidt i skyggen af Bills’ andre cornerbacks, Stephon Gilmore og Ronald Darby, men i sidste runde mod Rams var det Robey-Coleman, der var den bedste på Bills’ forsvar. Der blev kastet mod ham tre gange, og Rams-receiveren greb den ingen af gangene – derimod greb Robey-Coleman den to gange. Case Keenum havde derfor en passer-rating på 0,0, når han kastede mod Robey-Coleman.

Se Robey-Colemans anden interception, her

Cornerback – Terence Newman, Minnesota Vikings

Newman beviste mod Texans, at 38 ikke er nogen alder for en NFL-cornerback. Han holdte super-rookie receiveren Will Fuller fra at gribe bolden, når han dækkede ham op, og var generelt rigtig god i opdækning.

Cornerback – Brent Grimes, Tampa Bay Buccaneers

Grimes spillede en rigtig god kamp mod Panthers og endte med at cementere sejren med en interception til sidst i kampen.

Safety – Keanu Neal, Atlanta Falcons

Neal tillod kun 36 yards i opdækning, selvom der blev kastet til den receiver, han dækkede op, otte gange. Han fik samtidig slået en bold væk, der skulle have været til Demaryius Thomas, og forceret en fumble.

Safety – Harrison Smith, Minnesota Vikings

Smith er måske den bedste spiller på Vikings’ fantastiske forsvar. Mod Texans var han som altid god i opdækning og fik sågar også presset Brock Osweiler to gange som blitzer.

SPECIAL TEAMS

Kicker – Adam Vinatieri, Indianapolis Colts

Den legendariske kicker ramte alle fem field goals, han forsøgte, og fire af dem var endda fra mere end 40 yards.

Punter – Ryan Quigley, Arizona Cardinals

Seks af Quigleys ni punts resulterede i, at 49ers startede inden for deres egen 20-yard linje – de tre andre blev tilsammen returneret for 0 yards.

Kick returner – Marcus Sherels, Minnesota Vikings (2)

Sherels scorede endnu en gang et touchdown på en returnering i denne runde – denne gang på et imponerende 79-yard løb.

1 KOMMENTAR

  1. Hvad blev der lige af Cowboys runningback Elliot i den ligning 134 yds 2TD mod et af NFLs bedre løbeforsvar (or so they say) Murray = færre yards, flere carries, ingen TD, færre receiving yds .. der må været smuttet noget i statistikken !!

    • Ugens hold er ikke baseret på rene statistikker.

      F.eks siger ovenstående intet om, hvorvidt runningbacken blev ramt i backfield pga dårlige blokeringer, eller om første kontakt på flere løb kom efter 20 yards – ting som runningbacken ofte ikke selv har nogen indflydelse på, men som påvirker statlines rigtig meget. 🙂