Det var lige ved og næsten, at vi havde fået en vild trevejs-handel mellem 49ers, Broncos og Steelers, men Broncos trak sig til sidst.

Inden 49ers gav Brandon Aiyuk en ny stor fire-årig kontrakt, var de angiveligt godt i gang med at trade ham. Steelers, Commanders og Patriots var hele tiden involverede i trade-spekulationerne. Nu er det kommet frem, at Broncos også var inde over et muligt scenarie. For nyligt kom det frem, at 49ers havde tilbudt et tredjerundevalg til Broncos i bytte for receiveren Courtland Sutton, som en del af en vild trevejs-handel, der ville sende Brandon Aiyuk til Steelers for et andet og tredjerundevalg, hvor tredjerundevalget fra Steelers skulle bruges til at få Sutton fra Broncos.

Dog valgte Broncos at stikke en kæp i hjulet på disse forhandlinger, da de ikke mente, at et tredjerundevalg for Sutton var tilstrækkeligt.

Sutton ville have været interessant at se hos 49ers, men når alt kommer til alt, så var det nok i 49ers’ bedste interesse at beholde Aiyuk. Men wow en bombe det kunne have været, her blot få dage før sæsonstarten.