Tampa Bay Buccaneers har sagt farvel til den defensive linjemand, Chris Baker, efter en sæson.

Det er ikke kun på runningback-pladsen, der kommer udskiftninger, efter Buccaneers fritstillede Doug Martin. Også på den defensive linje skal der være noget udskiftning, og klubben har derfor valgt at fritstille den defensive linjemand, Chris Baker.

*** Buccaneers fritstiller Doug Martin

Dermed sparer klubben hele hans løn på $4,875 millioner for den kommende sæson.

Baker kom til Tampa Bay sidste sommer efter seks sæsoner hos Washington Redskins, og Buccaneers håbede, at han ville danne en dygtig duo Gerald McCoy på den defensive linje.

Det skete aldrig, og der var gentagende gange tvivl, om 30-årige Bakers arbejdsindsats, hvorfor de altså nu har valgt at sige farvel til den defensive linjemand.

Baker nåede at spille 15 kampe som Buccaneers-spiller, og her blev det til 33 tacklinger og 0,5 sack.