I mange år var der ikke meget spænding i Super Bowl, men gennem de seneste 15 år har vi fået et hav af spændende finaler.

Derfor er min liste over de bedste Super Bowls gennnem tiderne også præget af denne periode, men der er dog blevet plads til et par stykker fra 80’erne og 90’erne.

Nu er det selvfølgelig lidt svært at gå tilbage i arkiverne og holde en given Super Bowl fra en svunden æra op mod Super Bowl 51, 49, 34 og alle de andre fænomenale kampe fra de sidste 15-20 år. Hvor hører AFC, Jets og Joe Namaths sejr i Super Bowl III hjemme, og hvad med Super Bowl XIII og den famøse tabte bold af Jackie Smith?

De var helt sikkert gode kampe, men NFL har gennem de sidste 20 år formået at opnå den jævnbyrdighed og den uforudsigelighed, de havde håbet på, og derfor har de sidste mange års Super Bowls leveret tætte kampe og drama på et andet niveau end tidligere.

Her er min Top 10 over Super Bowls gennem tiderne og vi lægger lige ud med to boblere

Bobler I: Super Bowl XLVII (2014)
Ravens – 49ers 34-31

Strømmen gik i The New Orleans Superdome, og det blev begyndelsen på et hæsblæsende comeback af 49ers.

Bagud med 22 gik Colin Kaepernick amok og førte sit hold tilbage. Nede med 5 på Ravens 4-yard-linje og med under 2 minutter igen valgte 49ers at gå efter sejren på 4. down, men missede (selvom der måske var pass interference).

Foto: Ricky Williams, ESPN

I stedet kunne Ray Lewis og Ed Reed trække sig tilbage som Super Bowl mestre.

Næste side: Tom Brady æraen begynder!