Super Bowl – Det kan vi LIII.

Efter en forret på 256 kampe i grundspillet og en hovedet på 10 kampe i playoffs er vi endelig kommet til desserten for 2018-sæonen. Super Bowl 53 – eller LIII med romertal, som NFL stadig ynder at benytte – spilles på søndag i Atlanta.

Falcons’ nye stadion med den spektakulære 360 graders skærm åbnede for blot halvandet år siden, og nu skal den være vært for finalen, når New England Patriots og Los Angeles Rams krydser klinger for anden gang i Super Bowl historien.

Patriots foran på erfaring
Det er Patriots fjerde Super Bowl på fem år (hvilket er rekord, Steelers havde været i fire på seks år), mens det er Rams fjerde Super Bowl nogensinde, og den første efter de er vendt hjem til Los Angeles.

Tom Brady skal spille i sin niende Super Bowl. Det er ganske enkelt fuldstændig vanvittigt, og burde være noget nær umuligt med NFLs fokus på lighed og ambitionen om at skabe jævnbyrdighed på tværs af ligaen.

Hvis erfaring med at stå i Super Bowl tæller, så har Rams ikke en chance. 38 Patriots-spillere har været i en Super Bowl, og de har tilsammen spillet 86 finaler. Hele Rams-holdet har til sammen spillet i fem Super Bowls, hvor runningback CJ Anderson er den eneste med mere end én Super Bowl på CVet (begge med Broncos).

Receiver Brandon Cooks stod i Super Bowl sidste år med Patriots, mens han i år stiller op for Rams.

Headcoach Sean McVay er i sin første Super Bowl, mens manden på den anden side nærmest er ustoppelig. Det er Bill Belichicks tolvte Super Bowl. Ud af 53. Tyg lidt på den. Belichick er i øvrigt 66 år gammel, præcis det dobbelte af McVays 33.

Læs også: Patriots knuser Rams på Super Bowl-erfaring
Læs også: Madden-spillet forudsiger Super Bowl-vinder

Derfor skal du se Super Bowl 53
Der er kickoff 00:37 natten til mandag dansk tid, men gør du klar med kaffe, cola og tændstikker til at sætte i øjnene, burde du nok kunne holde dig vågen. Det kræver selvfølgelig også, at vi får en spændende kamp, men det er jeg ret sikker på, at vi gør.

Her er et par interessante statistikker, der tæller for det:
1) Ingen af Tom Brady otte Super Bowls er blevet afgjort med mere end én scoring.
2) Den første Super Bowl mellem de to klubber endte med en 20-17 sejr til Patriots
3) Rams scorede næstflest point i sæsonen og Patriots fjerdeflest
4) Begge mandskaber vandt svære udebanekampe i semifinalen for at nå Super Bowl
5) Nu mødes de på neutral bane

Super Bowl Picks 
Som noget helt nyt kan du spille Super Bowl Picks. Det er et nyt og spændende spil med 11 spørgsmål, der vil gøre Super Bowl endnu mere spændende. Få noget på spil, udfordr dine venner, og se hvem der er skarpest. Tilmeld dig Super Bowl Picks nu. Vil du spille med om præmier koster det kun 29 kr.


Masser af spilmuligheder
Danske Spil har som sædvanligt et hav af skønne muligheder for at spille på Super Bowl, ikke kun hvad angår vinder og taber eller scorede point, men også en masse head-to-heads, forskellige over/under-spil, masser af touchdown-spil, spil på pauseshowet, og så de interessante odds 20,19 og odds 53 (som i Super Bowl 53) spil.

Men ikke mere snak, her får du sæsonens sidste spiltips fra min hånd.

Money in the bank
I min ugentlige artikel har du gennem hele sæsonen fået et bud på et væddemål, der ganske enkelt ikke må kikse. Du får ikke det højeste odds, til gengæld er der hurtig forrentning af din investerede kapital. Med endnu en gevinst i semifinalerne er jeg nu 19-1 i sæsonen i denne kategori efter 17 runder i grundspillet og tre i slutspillet.

Havde du spillet 100 kr. hver uge, ville du nu have 2565 kr. eller en samlet gevinst på over 25%. Det er vel ok. Derfor ville det også være rart at slutte af med endnu en gevinst, men den er ikke helt så lige til at finde i Super Bowl 53.

Rams startede som svag favorit, men det er skiftet til Patriots favør lige nu. Der er odds 1,75 for en sejr til Patriots, mens Rams kan give dig odds 2,25 for en sejr. 
Odds på en Patriots-sejr stiger til 1,90 hvis de kan vinde med blot et field goal, og det kunne jeg godt være tilbøjelig til at spille.

Der er dog et helt andet væddemål, som jeg synes er ganske interessant og som inkluderer begge mandskaber. Rams og Patriots har begge meget solide kickere. Rams har Greg Zuerlein aka. Legatron, som måske er den bedste kikkert i NFL, og Patriots har Stephen Gostkowski, som er meget rutineret i Super Bowl sammenhæng og står i sin femte finale.

De to burde kunne lave mindst tre field goals til sammen, og det er der odds 1,40 for. Det er money in the bank.

Vil du have mere i posen, så er der odds 2,00 for over 3 field goals, odds 3,40 for over 4 stk, og odds 5,50 for over 5 spark mellem stængerne.

Ugens bedste bet
New England Patriots har været hamrende skarpe i slutspillet, og ikke mindst har angrebet med Tom Brady og måske især rookie runningback Sony Michel været toptunede og klar fra første fløjt.

Det har langt fra været tilfældet i Super Bowl for Patriots, hvor det kun er lykkedes Tom Brady og co. at score 3 point i første quarter i de hidtidige otte Super Bowls (3 point på 120 minutter… du læste rigtigt).

Men i år tror jeg, det er anderledes. Patriots har fundet de vises sten med at løbe bolden, og Rams har NFLs dårligste løbeforsvar, når man kigger på yards pr. løb. Helt præcist tillod Rams 5,1 yards pr. løb i sæsonen. Til gengæld er de superskarpe, når modstanderne nærmer sig målområdet. Så lukker Rams ned og tillader meget sjældent touchdown.

Jeg kunne derfor godt se New England Patriots score field goal på deres første angrebsserie, og det er der vidunderlige odds 5,80 for.

Løb, kast, grib…

Der er masser af interessante væddemål på, hvem der kaster flest yards, løber flest yards, griber flest bolde mm., og jeg har fundet de mest interessante frem til dig her. Men kig selv mulighederne igennem. Der er rigtig meget at vælge mellem.

Jeg synes måske, at det bedste væddemål er, at den anonyme helt Jimmy (bedre kendt som James) Devlin får lov at score touchdown. Den vender jeg tilbage til.
Et TD af Todd Gurley giver odds 1,65. Der er 1,90 for en scoring af CJ Anderson. Sony Michel, James White og Rex Burkhead giver hhv. odds 1,60, odds 2,20 og odds 2,50 igen. Det er alt sammen meget fint, men svært at udpege én til at score.

Vi kender ikke Todd Gurleys helbred, og Patriots finder altid en at give bolden til, man ikke liga havde regnet med.
Derfor går jeg med Jimmy Devlin. Han er fullback og er primært inde for at blokere for sine holdkammerater, men jeg kunne godt se Patriots give ham bolden eller endda kaste den til ham. Det er der odds 9,00 på!

Odds 20,19
Danske spil har lavet en stak odds, der alle giver 2019 ører igen for hver krone du spiller, eller sagt på en anden måde: Odds 20,19.
Så tænker du: Ja, ja, men de går ikke hjem. Jo, faktisk gik en af dem hjem sidste år, og jeg ramte den faktisk i denne artikel, da jeg forudså, at Nick Foles ville score touchdown og Eagles ville vinde Super Bowl. 
Så lad os bare prøve lykken én gang til.

Hvad er der så af sjove væddemål i år?
Jo, altså f.eks. giver det pengene 20,19 gange igen, hvis et kickoff eller punt bliver returneret til TD. Det er ikke helt umuligt.

Eller hvad med TD af de to Rams spillere RB CJ Anderson og TE Gerald Everett og ét af Patriots RB James White? Det er heller ikke helt umuligt og giver ligeledes 20,19 igen.

Men mit foretrukne 20,19 odds er Sony Michel scorer første TD og løber for mere end 110 yards. Det kunne jeg godt se, selvom 110 er meget.

Super Bowl Program
Kunne du tænke dig en kopi af årets Super Bowl program, så kan du downloade det helt gratis her på Gul Klud.

Der er holdopstillinger, lækre artikler, historiske tilbageblik, flotte billeder, lidt om NFLs engagement i Europa, og meget mere.

Det er et megafedt program, som er uundværligt for dig på søndag. Du kan endda printe enkeltstående sider, så du f.eks. har holdopstillingerne lige ved hånden. Hent det nu!

Super Bowl MVP
Der er gennem tiderne spillet 52 Super Bowls, og 29 gange er det en quarterback, der er blevet valgt til kampens mest værdifulde spiller, MVP.

Tom Brady er (som sædvanlig) storfavorit og giver kun odds 2,00 igen, mens Rams QB Jared Goff giver odds 3,00.

Sidste år anbefalede jeg Nick Foles til odds 5,00, hvilket viste sig at være en fin investering, men i år synes jeg, den er lidt sværere.

Vinder Patriots kan jeg ikke se andre end Tom Brady vinde MVP-titlen. Og dog… Sony Michel kunne godt få en stor kamp, men han skal løbe mange yards for at nappe MVPen. I Super Bowl 51 greb James White 14 bolde og scorede tre touchdowns, og alligevel fik Brady MVP-trofæet. Men vil du have et højt odds, så gå med Sony Michel til odds 18.

Tror du, at Rams kan vinde kampen, så har jeg to anbefalinger til dig – begge på forsvaret. Aaron Donald til odds 18 (hvilket jeg faktisk synes er lidt lavt), og så linebacker Cory Littleton til meget interessante odds 70

Super Bowl vinder
Jeg tror desværre ikke, at Super Bowl 52 bliver lige så spændende som de seneste års fabelagtige finaler. Jeg har meget svært ved at se Los Angeles Rams vinde kampen, men håber at vi får en seværdig og spændende finale.

Der er stadig mange uafklarede spørgsmål, men her er de vigtigste for at Rams kan skabe spænding og måske vinde Super Bowl 53:
– Formår Rams forsvar at sætte en prop i Patriots løbeangreb?
– Kan Rams D-line og Aaron Donald få lagt pres på Tom Brady?
– Har Rams forsvar en plan for at håndtere James White?
– Hvad gør de med Julian Edelman? 
Og Gronkowski for den sags skyld?
– Kan Jared Goff håndtere alle de små nuancer som Belichicks forsvar kommer med?
– Er Todd Gurley klar? Og bliver han en faktor?
– Kan Sean McVays angreb få spillere fri hurtigt nok til, at Goff kan kaste bolden?

Vi får ikke svarene før søndag, og så må vi se, hvem der vinder årets Super Bowl. Jeg sagde Patriots i vores podcast NFL Showet, og det holder jeg fast i. Præcis som da Rams og Patriots mødtes for 17 år siden!

Tak for i år og god Super Bowl
Claus Elming