Når Sam Darnold og Minnesota Vikings indleder grundspillet, bliver det uden den profilerede tight end T.J. Hockenson, som døjer med en knæskade.

Efter flere stille sæsoner fik T.J. Hockenson sit endelige gennembrud i NFL, da han greb 95 bolde for 960 yards og fem touchdowns i den forgangne sæson. Det tyder imidlertid på, at NFLming og Minnesota Vikings må væbne sig med tålmodighed, før de får Hockenson at se i det kommende grundspil.

LÆS OGSÅ: Kom med til Vikings og Jets brag i London

T.J. Hockenson rev sit korsbånd over i 17. spillerunde af 2023-sæsonen, og han har brugt det første halvår af 2024 på at blive sin skade kvit. Men Minnesota Vikings tør endnu ikke sætte Hockenson på græs, når de åbner grundspillet mod New York Giants.

I stedet har Minnesota Vikings meldt ud, at T.J. Hockenson kommer til at misse de første fire kampe i grundspillet, så han får mulighed for at spille sig i form igen. Ifølge mediet The Athletic forventer Vikings, at Hockenson kan komme i spil, når de møder New York Jets med Aaron Rodgers i London i femte spillerunde.

Det forventes, at Johnny Mundt og Josh Oliver kommer til at vikariere i T.J. Hockensons fravær. Vikings har givet Mundt flere muligheder for at spille sig ind på førsteholdet i løbet af træningslejren, og deres trænerstab har været ude med roser til den 29-årige tight end.

Læs også: De vigtigste historier og fedeste højdepunkter fra tredje runde med træningskampe

T.J. Hockenson har spillet i NFL, siden Detroit Lions valgte ham i første runde af 2019-draften. Hockenson nåede at spille 47 kampe i Detroit, før Lions sendte ham afsted til divisionsrivalerne fra Minnesota Vikings i løbet af 2022-sæsonen. Samlet set har Hockenson grebet 341 bolde for 3.547 yards og 23 touchdowns i NFL.

Du kan se Minnesota Vikings’ sæsonpremiere mod New York Giants med NFL GamePass. Hvis du køber dit GamePass-abonnement via dette link, så støtter du ovenikøbet Gul Klud.