Lamar, Lamar og mere Lamar

Ravens går ind til sæsonen som lidt af et mysterium, og er et af de hold i ligaen, som både kan ende i toppen, men også bunden af divisionen. 

Flacco-æraen er ovre i Baltimore, og holdet satser nu helt og holdent på den elektriske Lamar Jackson. Samtidig er det et meget anderledes hold end sidste års kuld, som Eric DaCosta og John Harbaugh sender på banen i år. Joe Cool blev sendt til højderne i Denver for et fjerderundevalg, mens forsvaret måtte vinke farvel til en hel del profiler, bl.a. Eric Weddle, Terrell Suggs, C.J. Mosley og Za’Darius Smith. 

Selvom forsvaret havde mistet en del, var det angrebet, der var fokus på under draften, og her viste Ravens en del af deres plan med Jackson: omgiv ham med fart, fart og lidt mere fart, og nogle playmakers. 

Man valgte Marquise Brown i første runde, Miles Boykin i tredje og Justice Hill i fjerde. Alle spillere med ugudelig fart i stængerne. Det tilføjes til de fysiske tight ends, som Ravens havde i forvejen, særligt Mark Andrews, der kan blive et af de helt store navne i Maryland næste år. Ud over ham har Ravens den atletiske, men stadig noget ubekendte Hayden Hurst, og den solide Nick Boyle, hvis styrke dog ligger i blokeringensspillet. Runningbackgruppen er en spændende gruppe, og kommer sandsynligvis til at bestå af førnævnte Hill, all-round free agent-tilføjelsen Mark Ingram, og sidste års succeshistorie i den trumlende Gus Edwards.

Det er altså tydeligt, at Harbaugh og offensiv koordinator Greg Roman har en plan for brugen af Jackson. Det er en plan, som Ravens-fans må glæde sig ufatteligt meget til se blive udfoldet, for manden har et talent, som er fantastisk, og er omgivet af spændende potentiale. Det skal bare kanaliseres korrekt, og så skal Jackson modstå det mentale pres. Ydermere skal den offensivelinje også spille sig op, særligt på center og venstre guard. Spørgsmålet er, om det er muligt.

En hullet sæk eller en tank?

Det er ikke kun angrebet, der er lidt af et mysterium. Forsvaret kommer også til at se en smule anderledes ud i denne sæson. Når man vinker farvel til så mange bærende spillere, så er det svært at vedligeholde den samme type forsvar. Misforstå mig ikke dog, for Ravens kommer til at spille et forsvar, der afspejler deres defensive koordinator, Don ‘Wink’ Martindale. Wink havde en fremragende debutsæson, hvor Ravens lå i toppen af adskillige defensive kategorier. Han er aggressiv, har en god føling for spillet og er en af de bedre trænere til at foretage defensive justeringer i ligaen.

Men materialet er noget anderledes, og det vil unægteligt få en indflydelse. Weddle er blevet erstattet med Earl Thomas, hvilket må give en opgradering i opdækning. Thomas har samtidig lederevnerne til at overtage Weddles’ organisatoriske rolle, mens kombinationen af Patrick Onwuasor og Kenny Young godt kan dække tabet af Mosley, men på rush-siden bliver det mere kompliceret. Her bliver det et sammenskudsgilde af spillere, der kæmper for at få rollen som den primære rusher. Hjemvendte Pernell McPhee kan godt erstatte Smith, mens det bliver enormt spændende at se, om rookie Jaylon Ferguson kan fylde T-Sizzles støvler. Tim Williams, Tyus Bowser og Shane Ray kan alle ende som startere, men de kan også alle ende med at skulle se sig om efter en ny arbejdsgiver, så det er særligt den gruppe, der er store spørgsmålstegn ved inden sæsonen.

Hvor god er Harbaugh og Roman?
Denne sæson bliver i særdeleshed en mulighed for John Harbaugh at slå sit navn fast helt i toppen af trænerhierarkiet. Lykkes det for Roman at få konverteret Lamar fra en runningback, der kan kaste, til en reel quarterback, der også kan løbe, så bliver det en eventyrssæson for Ravens. Men det er nok mere sandsynligt, at Jackson får nogle op og nedture, men trods alt gør nogle fremskridt. 

Alt afhænger dog af, at det lykkes for Lamar at blive en funktionel quarterback, hvis sæsonen skal blive andet en middelmådig. Jeg krydser mine fingre, men en ting er sikkert. Det bliver underholdende.

Realistisk målsætning: Wildcardplads
Selvom der er mange ubekendte ved Ravens, så har de dog en af de mest kompetente trænerstabe i ligaen, og derfor er det svært at se dem have en decideret dårlig sæson. Det gælder også, selvom Jackson får en sæson, hvor han har sine problemer. Holdet skal nok kunne løbe bolden og spille gustent forsvar, og få nok succes i kastespillet til at vinde kampe. Men som Ravens-fan tror jeg, at vi går endnu en sæson i vente, hvor vi er meget afhængige af forsvaret, og må vente et års tid mere før Lamar rigtig udfolder sig.

Nævneværdige afgange
Joe Flacco, QB, Trade med Broncos
C.J. Mosley, LB, Jets
Terrell Suggs, EDGE, Cardinals
Eric Weddle, S, Rams
Michael Crabtree, WR, Kontraktløs
John Brown, WR, Bills
Brent Urban, DE, Titans
Alex Collins, RB, Kontraktløs

Nævneværdige tilgange
Earl Thomas, S (4 år, 55 millioner dollar)
Mark Ingram, RB (3 år, 15 millioner dollar)
Justin Bethel, CB/ST (2 år, 4 millioner dollar)

Draften
RundePickSpillerPos. Skole
1 25 Marquise BrownWROklahoma
385Jaylon FergusonEDGELouisiana Tech
393Miles Boykin WR Notre Dame
4113Justice Hill RB Oklahoma State
4123Ben PowersIOLOklahoma
4127Iman Marshall CB USC
5160Daylon Mack DT Texas A&M
6197Trace McSorleyQBPenn State

ARI LAR SF | SEA | DEN | KC | LAC | OAK | ATL | CAR | NO | TB | HOU | IND | JAX | 
TENCHI| DET | GB | MIN | BAL | CIN | CLE | PIT | DAL | NYG | PHI | WAS | BUF |MIA | NE | NYJ