Her på Gul klud lader vi op til sæsonen med at gennemgå samtlige hold i NFL. Turen er kommet til Green Bay Packers, der står godt rustet til at revanchere skuffelsen fra sidste år.

Selvom Green Bay Packers pressede Arizona Cardinals til det sidste i Divisional Round af slutspillet, var sidste sæson en kæmpe skuffelse for Wisconsin-mandskabet. Tabet af wide receiver Jordy Nelson kunne tydeligt mærkes på Aaron Rodgers og resten af angrebet, der aldrig kom i nærheden af det ventede niveau. Som sædvanligt har ostehovederne haft en rolig off-season uden de store ændringer i spillermaterialet. Derfor er det store spørgsmål bare, om holdet vil være at finde dér, som vi har været vant til i dette årtusinde: Dybt i slutspillet. Lad os se nærmere på det.

Et angreb tilbage på toppen

Green Bay Packers er synonym med Aaron Rodgers, NFLs bedste quarterback. Holdet når kun så langt, som hans spil fører dem. Sidste år mødte han stor kritik for at spille under sit normalt ekstremt høje niveau i fraværet af wide receiver Jordy Nelson, mens stort set hele receiver-korpset kæmpede med skader. A-Rod præsterede “blot” 31 touchdowns med otte interceptions til følge og en ‘passer rating’ på 92,7 – den første under 100 siden 2008. Det er tal, som de fleste quarterbacks i NFL ville være mere end tilfredse med, men det er ikke nok for Packers.

Denne sæson ser angrebet dog ud til at vende tilbage som et af de bedste i ligaen – hvis ikke det bedste. Jordy Nelson forventes klar til sæsonstart, og Randall Cobb, der var helt ved siden af sig selv i sidste sæson på grund af en kombination af skader og manglende evner til at være en WR1, skulle være helt fit for fight. Rodgers og Nelson har en forrygende indbyrdes forståelse, som er næsten umulig at dæmme op for, mens Cobb måske var ligaens bedste slot receiver i forrige sæson. Samtidig bør det ikke være umuligt at enten Davante Adams eller Ty Montgomery kan lægge noget ekstra på deres spil og blive pålidelige mål ud over Rodgers’ to foretrukne våben. Derudover har angrebet fået tilført tight end Jared Cook, der på trods af sin imponerende fysik, stadig har sit gennembrud i NFL til gode. Mon ikke en klasse quarterback som Aaron Rodgers vil give Cook lidt bedre arbejdsbetingelser. Han kan blive et stærkt mål i endzone sammen med A-Rods navnebror Richard Rodgers.

Et af off-seasons største samtaleevner har været Eddie Lacy. Runningbacken var alt for tung i sidste sæson, hvilket især kunne ses på et stort løb i slutspillet mod fornævnte Cardinals, hvor Lacy havde en motorvej mod endzone, men løb i sneglefart og blev tacklet, inden han nåede dertil. Lacy skulle har smidt en del kilo og virker meget mere fit, og han har også set skarp ud i holdets to første preseason-kampe. Den tidligere Alabama runningback bliver flankeret af veteranen James Starks, der har været rigtig solid de seneste sæsoner, hvor han har imponeret på screen-spil. Jeg forventer, at de to kommer til at fordele spilletiden med Lacy som den primære boldflytter og Starks som den, der bliver brugt oftest i kastespillet.

I forhold til flere andre hold i NFL kan Green Bay Packers glæde sig over at have en rigtig solid offensiv linje, der i hvert fald er top ti i ligaen hvis ikke top fem. Det er en sammenspillet linje med kvalitetsspillere hele vejen rundt. Fra venstre mod højre har vi Bakthiari, Sitton, Linsley, Lang og Bulaga. Linjen er især fremragende til at blokere i kastespillet, og de to tackles har været utroligt dominerende i training camp. Guard-duoen Sitton og Lang finder du ikke meget bedre i NFL. Linjen var plaget af en del skader i sidste sæson, men hvis starterne kan undgå uheld, vil både Rodgers og Lacy slikke sig om munden over udsigten til fornemme arbejdsbetingelser.

Jeg er overbevist om, at Aaron Rodgers vil lukke munden på alle kritikere fra sidste år med en sæson, der meget vel kan give ham sit tredje MVP-trofæ. Samtidig tror jeg også på, at Lacy vil vende tilbage på et markant højere niveau. Green Bay Packers angreb vil vende tilbage i storform som et af de bedste i ligaen, men spørgsmålet er, hvor langt det kan føre holdet.

Secondary med stort potentiale

Packers’ forsvar kan nemlig ikke leve op til det niveau, der er på holdets angreb. Sammenlignet med resten af NFL er enheden nemlig middelmådig og kun krydret med enkelte stjerner. Den store kvalitet ved Green Bays forsvar er dog, at der er en fin dybde på alle positioner, og især i de bagerste geledder står en del unge spillere klar til at tage det næste skridt, der kan være så altafgørende for ostehovedernes Super Bowl chancer.

Den defensive linje er forsvarets svageste position. Ser man bort fra den defensive end Mike Daniels, som er en force både mod løbet (han har især haft nogle drabelige kampe med Adrian Peterson) og til at få fat i quarterbacken, er linjen ikke værd at skrive hjem om. DE Mike Pennell og NT Letroy Guion er højst middelmådige NFL-spillere, og derudover indeholder linjen uprøvede spillere som Dean Lowry, Kenny Clark og Bryan Price, når du kigger længere ned ad depth chart.

Så ser det straks en del bedre ud på linebacker-positionerne både i forhold til kvalitet og dybde. Langhårede Clay Matthews vender tilbage sin favoritrolle som pass rusher på ydersiden, efter han vikarierede som inside linebacker i sidste sæson, mens veteran Julius Peppers spiller med stor kvalitet på den anden outside linebacker-plads. Indvendigt er kvaliteten ikke helt lige så høj, men bedre end længe, hvor Sam Barrington, Jake Ryan og rookie Blake Martinez kommer til at fordele det meste af spilletiden mellem sig. Sidstævnte er en rigtig ‘old school’ linebacker, der leverer hårde hits. Han har vist gode takter i træningslejren og den første preseason-kamp, men er ikke så stærk i opdækning.

Secondaryen er den største styrke på Green Bays forsvar. Sam Shields er en rigtig dygtig cornerback i sin bedste alder, mens Demarious Randall og Quinten Rollins, der begge blev valgt i sidste års NFL Draft, er både talentfulde og alsidige cornerbacks. Derudover har man en af ligaens bedste safety-duoer i Morgan Burnett og Ha Ha Clinton-Dix. Især Clinton-Dix har jeg store forventninger til her i hans tredje sæson, hvor jeg tror, at han vil spille på et Pro Bowl niveau. Duoen flankeres af Mycah Hyde, der også har vist sit værd på special teams som punt returner. Packers er kendt for at bygge holdet op omkring spillere, som franchiset selv har draftet, og det kan man virkelig se i denne her secondary, der har potentiale til at blive rigtig giftig.

Generelt er forsvaret på et fornuftigt niveau med potentiale til at forcere en masse turnovers og blive et top ti forsvar i denne sæson.

Den oversete nøgle: Clay Matthews tilbage i favoritrollen

Som tidligere nævnt tilbragte Clay Matthews hele sidste sæson som inside linebacker grundet skader på positionen. På trods af at det ikke er hans foretrukne position, gjorde han stadig en markant forskel. Det store minus var dog, at han kun stod for 6,5 sacks, hvilket er langt fra hans vanlige niveau i den kategori. Nu er han dog tilbage, hvor han hører hjemme: Som outside linebacker for at jagte quarterbacken, og jeg spår ham til at få en meget afgørende rolle for, hvordan Packers kommer til at præstere i år. Rammer han sit top-niveau, bliver det en stor udfordring for konkurrenterne i NFC North og resten af ligaen at følge med Green Bay på scoringstavlen.

Målsætning: Super Bowl

Hvis du har en af ligaens bedste quarterbacks, bør målsætningen altid være at gå langt i slutspillet. Og hvis din ‘signal caller’ hedder Aaron Rodgers, er målet uden tvivl en plads i Super Bowl. Udfordringen for Packers ligger dog i, at mandskabet er i division med en i mine øjne næsten lige så stor bejler til Lombardy Trofæet i Minnesota Vikings. Kan Green Bay overkomme den test, er der helt sikkert slutspilsfootball på programmet sent i januar.

BAL | CIN | CLE | PIT | HOU | IND | JAX | TEN | DEN | KC | OAK | SD | BUF | MIA | NE | NYJ | CHI | DET | GB | MIN | ATL | CAR | NO | TB | ARI | LAR | SF | SEA | DAL | PHI | NYG | WAS