Onsdag ramte Justin Tucker et field goal fra vilde 75 yards, men det forbedrede Lions’ Matt Prater i dag.

Kickers are people too. Kickers are football players. Det beviser NFLs bedste af slagsen til Pro Bowl i disse dage. Onsdag sendte Baltimore Ravens’ kicker, Justin Tucker, den ovale bold imellem stolperne fra 75 yards (!).


Men Tucker, der bredt anses som den bedste kicker i ligaen, fik ikke lov til at beholde håneretten over de andre kickere specielt længe. Erfarne Matt Prater, der til dagligt slår sine folder i Detroit, havde sat sig for at overgå Baltimore-spilleren, og det gjorde han med et imponerende 76 yard field goal.


Prater besidder desuden rekorden for det længste field goal i NFLs historie, da han ramte fra 64 yards i 2013.
Pro Bowl finder i år sted i Orlando, hvor konceptet med AFC vs. NFC er tilbage. Der er kickoff på den årlige showkamp klokken 02.00 i nat.