NFLs åbningskamp fandt sin afgørelse på kampens sidste play, og opgøret mellem Chiefs og Ravens kunne næsten ikke have givet os en bedre start på sæsonen.

De forsvarende mestre fra Kansas City Chiefs åbnede sæsonen med en 27-20 sejr over AFC-rivalerne Baltimore Ravens.

De første tanker fra torsdag har intet med nattens kamp at gøre, men mere det faktum, at TV2 sport i 11. time endelig fik NFL tilbage til de danske seere. Gul Klud var de første med nyheden, faktisk fem timer før TV2 selv offentliggjorde det, og nu glæder jeg mig til at se, hvilket setup TV2 har tænkt.

Jeg beder jer: Respekter de danske NFL-fans. De er forvænte. De elsker sporten. Og de skal ikke spises af med et discount-produkt. Så please tag rettigheden alvorligt, og giv danskerne en fed foootball-oplevelse hver søndag.

An UN-Likely hero

NFLs åbningskamp blev afgjort på kampens sidste play, hvor en af de helt store – og overraskende – oplevelser i kampen, Ravens tight end Isaiah Likely lige nøjagtig ikke kunne holde begge fødder inde. Det ville ellers have udlignet i sidste sekund og sendt kampen i overtime.

Likely havde ellers en vild kamp. Med sine 9 catches for 111 yards greb han både flest bolde og havde flest yards af alle på begge hold. Han scorede også et lækkert touchdown. Men det sidste catch missede han.

Historisk MVP night

Torsdag nat bød på den første quarterback-duel i NFL’s historie, hvor de to seneste MVPs mødtes i spilleuge 1.

2022 MVP Patrick Mahomes og 2023 MVP Lamar Jackson stod overfor hinanden, og Mahomes trak det længste strå, selvom han var lagt fra perfekt. Han kastede for 291 yards, ét touchdown og én interception på 20 af 28 kast, mens Lamar Jackson var en énmandshær for Ravens med sine 273 kasteyards og 122 løbeyards på 16 løb, men han havde også en fumble og missede to touchdown-plays til sidst i kampen, der kunne have sendt den i overtime, inden Likelys fodfejl.

Det var Lamar Jacksons 14. kamp i karrieren med over 100 yards løb, og han er nu nr. 3 på all-time listen over flest løbe-yards i karrieren af en quarterback. Jackson har nu 5.370 yards, kun overgået af Michael Vick (6.107) og Cam Newton (5.631). Principielt kan Jackson hente begge i år.

Mahomes blev også historisk. Han gik ind til kampen med 28.424 kasteyards i karrieren og havde brug for 84 yards for at overgå legenden Len Dawson for flest kasteyards i en Chiefs uniform. Han nåede målet med en 23-yard completion til Travis Kelce i anden quarter.

Dawson blev optaget i Hall of Fame i 1987. Han spillede 14 sæsoner for Chiefs fra 1962 til 1975 og vandt Super Bowl IV, hvor han også blev MVP.

Oldies but goodies

Efter NFLs to ældste headcoaches blev sat fra bestallling, Patriots Bill Belichick (71) og Seahawks Pete Carroll (72), så var nattens opgør faktisk et møde mellem ligaens nu to ældste på posten.

Chiefs Andy Reid er nu nestor i NFL med sine 66 år, mens John Harbaugh lidt overrraskende med sine 61 år er den den næstældste. han er jo nærmest en vårhare.

Ny regel kom i fokus

Nej, det er ikke den nye kickoff-regel, som du skal glæde sig til at se, og som du kan læse mere om her. Men derimod en eksisterende regel, der er blevet sat fokus på fra regel-komiteen.

De fem offensive linjemænd skal stå på linje, inden bolden snappes, men med tiden har især de to tackles fået lov til at starte lidt dybere for at give dem en lille fordel overfor hurtige pass rushere.

Torsdag så vi dommerne håndhæve reglen, som den er skrevet, og tildelte Ravens tre straffe for illegal formation.

Det er fint nok, at NFL vil sikre sig reglerne bliver overholdt, men deres overordnede fokus har længe været på at beskytte ligaens dyrebare quarterbacks, og så burde de lade den her regel være.

Super debut af hurtig rookie

Xavier Worthy staves med X. Som i 2X touchdowns. Den lynhurtige rookie receiver, der satte fartrekord tidligere på året, scorede på sin allerførste boldberøring i NFL.

I anden halvleg viste han, at han også kan gribe bolden, da han scorede et nemt touchdown på et kast fra Mahomes. Det kan du se her.

Worty blev den første receiver i næsten 40 år og blot den tredje i Super Bowl æraen til at score på både et løb og et catch i sin første kamp. Broncos Rick Upchurch gjorde det 1975 og senest var det Vikings receiver James Brim i 1987.

Andre Torsdags-tanker

  • Konstellationen Lamar Jackson / Derrick Henry kom lidt langsom fra start
  • Måske fordi Ravens offensive linje med tre nye spillere havde det svært
  • Især mod Chiefs All Pro DT Chris Jones, der var her, der og alle vegne
  • Justin Tucker brændte sit første field goal i år. En 53 yarder, der sejlede til venstre
  • Shake it off. Taylor Swift var på plads til årets første kamp.