Er Davante Adams den bedste receiver i ligaen? Hvad er en go rute? lad os kigge lidt nærmere på wide receivere og deres ruter.

NFL er en kasteliga, og det har den efterhånden været i nogle år nu. Det er konklusionen på mange års prioritering af kastespillet, hvor der er lavet flere og flere regler, der tilgodeser quarterbacken og wide receiverne. Der er blandt andet kommet regelstramninger på området for tacklinger på receivere, berøring af quarterbacken og måden at dække op på.

Derfor bliver dygtige wide receivere og tight ends samt runningbacks med gribeevner (Uanset hvad Teis siger) mere og mere eftertragtede i både draften og i free agency.

Wide receiveren er typisk den mest atletiske af de spillere, som må gribe bolden, men positionen kan spilles på mange forskellige måder, og spillerne kommer således i mange forskellige udgaver og størrelser.

Typer:

To af de mest dominerende receivere i sidste årti var Antonio Brown på 178cm og 82kg og Julio Jones som på 191cm og 100kg. En forskel på 13 cm og 18 kg er meget i NFL, og der er derfor stor forskel på, hvordan man bedst udnytter kompetencerne hos de to receivere.

De forskellige spidskompetenceer har umiddelbart skabt tre “typer” af receivere. man snakker typisk om X (eller Split End), A (eller Slot receiveren), Y (Tight end) og Z (eller Flankeren).

På billedet ovenover vises en opstilling med 3 receivere og en tight end. Ligesom at linebackers kaldes Mike, Sam og Will, har også receivere “kælenavne”.
De hedder X (eller Split End), A (eller Slot receiveren), Y (Tight end) og Z (eller Flankeren).

I takt med, at angrebene er blevet mere og mere komplekse, er forskellene på på de forskellige typer også blevet mere udviskede. Derfor finder man ikke så ofte rendyrkede X-receivere. Men der er stadig stor forskel på, hvordan man bruger sine receivere.

En receiver, der stiller op på line of scrimmage, kan starte sit release med det samme, og dermed få en fordel over for modstanderen. Men stiller man op ved line of scrimmage, risikerer man samtidig, at modstanderen ødelægger ens rytme, ved at være fysisk i sit spil. Man skal derfor være opmærksom på, om modstanderen forsøger at jamme, og have et potentielt modtræk klar.
En receiver, der stiller op en smule bag line of scrimmage har enten mere plads til at sætte sit release op eller helt at løbe uden om forsvaren. Det er derfor typisk en lidt hurtigere receiver, der stiller op bag linjen.

Jo længere ud mod sidelinjen, at receiveren stiller op, des mere plads har han at arbejde indvendigt. Dette kommer dog som kompensation for den plads, han tilsvarende mangler til ruter udvendigt.

Ruter:

På lige fod med de fysiske egenskaber som hurtighed, adræthed og gode hænder, så er receivernes vigtigste våben at kunne løbe gode ruter.

En god rute giver receiveren en fordel i forhold til forsvarsspilleren, da forsvarsspilleren får sværere ved at regne ud, hvilken retning spiller udvikler sig i. Receiveren ved selv, om han skal løbe til højre, til venstre eller ligeud, og jo mindre fart han mister, når han skifter retning, jo mere “separation” kan han skabe til hans direkte modstander.

Efter at receiveren er stillet op, har han et begrænset antal ruter at vælge mellem. Der findes flere varianter af de enkelte ruter, og der er således uendelig mange måder at løbe en ”fly” rute på (eksempelvis med et kort stop, eller med en finte etc.). Spillerne løber dog (næsten) altid en variant af de oprindelige 9 ruter, som både kan kaldes for deres tal eller navne.

Spiller X stiller i dette eksempel op i angrebets venstre side. Dette kan ses, fordi rutetræet altid er bygget op, ved at alle lige tal er indadgående ruter, mens alle ulige (undtagen 9) er udadgående ruter.
Løber man en slant/2er, tager man derfor få eller ingen skridt frem, men løber i stedet ind over midten. Løber man en drag/6er, løber man 10 yards frem og laver et retningsskifte mod midten.
Rutetræet ser selvfølgelig noget anderledes ud, hvis man har sit udgangspunkt som runningback, og derfor starter sin rute bag holdets quarterback.

Når spillet er i gang:

Nå spillet sættes i gang, begynder receiveren sin rute, og her er der igen mange måder at gøre det på. For at skabe ”separation” fra den direkte modstander og blive fri til et kast, er det vigtigt at receiverne kan sælge ruten og få forsvaret til at tro, at man løber en anden vej, end man egentlig gør.
Hurtige retningsskifte, hurtigt antrit, hovedbevægelser, brug af arme til at vifte modstanderens arme væk og en minimering af skridt i forhold til at stoppe eller dreje er alle aspekter af en god rute.
Her viser Mike Mayock højdepunkter fra kampen mellem Falcons og Cardinals, hvor netop Julio Jones viser os, hvordan man kan angribe modstanderens opdækning.