ESPN har spurgt 103 anonyme NFL-spillere om seks forskellige spørgsmål angående quarterbacks. Her er resultaterne.

De 103 spillere blev bedt anonymt om at rangere ligaens quarterbacks efter følgende kriterier:

Mest overvurderet

Mest undervurderet

De nuværende tre bedste

Hvilken rookie QB får mest succes

Største trash-talker

Hvem er “the GOAT”

De 103 deltagere i undersøgelsen bestod af spillere fra 25 forskellige hold, og de måtte gerne give en stemme til deres egen quarterback.

De tre QBs med flest stemmer i kategorien “mest overvurderet” har tilsammen været i fem Pro Bowls, en Super Bowl og to Konferencemesterskaber. Med andre ord, så kan man sagtens blive set som overvurderet af sine kollegaer, selvom man er succesfuld. Sådan så top tre ud:

  1. Josh Allen (11 stemmer)
  2. Jalen Hurts (10 stemmer)
  3. Tua Tagovailoa (10 stemmer)

Herudover fik Justin Herbert ni stemmer, mens Trevor Lawrence fik otte, og Deshaun Watson fik syv.

Et af argumenterne for Allen som nummer ét var “for mange turnovers”. Siden 2008 er de 102 turnovers som Allen har stået for da også flest af alle. Jared Goff er i samme periode nr. to med 96, men Goff er ikke engang i top otte i afstemningen.

Her er hvad Josh Allen selv havde at sige til afstemningen:

Til gengæld kan Josh Allen glæde sig over, at han også vandt titlen som den bedste “trash-talker” af alle quarterbacks i ligaen. Her fik han 26 stemmer, mens andenpladsen gik til Baker Mayfield med 17 stemmer, og tredjepladsen indtog Aaron Rodgers med 15 stemmer.

I kategorien “mest undervurderet” var der to klare ettere på listen. Det blev Brock Purdy og Matt Stafford, begge med 14 stemmer. Tredjepladsen var også delt mellem Kirk Cousins, Jared Goff, Jordan Love og Bryce Young, der alle fik syv stemmer.

Se resultaterne fra de øvrige afstemninger via linket her.