Hvem er det bedste angreb før sæsonstarten i NFL? Vi giver her vores bud på en top fem.

5 – Cincinatti Bengals

Joe Burrow er tilbage, og denne gang på 100%. Sidste sæson var som én lang rutsjebanetur for den 27-årige stjerne-quarterbacks, men det skal ikke blænde os hans tårnhøje niveau. Især ikke, når han er flankeret med en af de bedste wide receiver duoer i hele NFL i form af Ja’Marr Chase og Tee Higgins.

Begge ser ud til at stille til start fra først snap, trods mange måneders rygter om især sidstnævntes kontraktsituation. 

Løbespillet er svækket en smule, da Joe Mixon er smuttet til Texas. Han er blevet erstattet af Zack Moss, som i sidste sæson imponerede stort i første halvdel af sæsonen for Indiniapolis Colts, inden han blev sat bag i rækken til fordel for Jonathan Taylor.

Den helt stor ændring er dog sket udenfor banen. Den nu tidligere offensive koordinator i Cincinatti, Brian Callahan, er ny cheftræner i Tennessee Titans og er blevet erstattet af Dan Pitcher, som har været quarterbacktræner i Bengals siden 2020. Han er et forholdsvist ubeskrevet blad, når det kommer til at kalde spil, og derfor bliver det spændende at se, om han kan leve op til forventningerne om at levere som et af de bedste angreb i ligaen.

Næste side: Kan dette NFC-hold komme tilbage i topform?