NFL-rejse østkysten 2022

En gammel kending med en indbygget bonus: Tampa, Buffalo og Cleveland

Tag med Gul Klud, Claus Elming og LA Travel, når vi gentager en af vores største succeser med en lille ekstra bonus indbygget.

Mange af vores faste medrejsende beskriver turen til Tampa og Buffalo for 13 år siden, som den bedste vi har lavet gennem tiderne. Nu laver vi samme tur, men tilføjer lige et smut til Cleveland, der møder sidste sæsons store overraskelse og Super Bowl finalister fra Cincinnati Bengals. 

Turen er på syv dage og dækker tre kampe i spilleuge 8. Der bliver rig mulighed for at se masser af sport, lave lidt shopping og naturligvis besøge Niagara Falls.

NFL-kampe live:
Torsdag 27. oktober: Tampa Bay Buccaneers – Baltimore Ravens
Søndag 30. oktober: Buffalo Bills – Green Bay Packers
Mandag 31. oktober: Cleveland Browns – Cincinnati Bengals 

Thursday Night Football
Tampa Bay Buccaneers – Baltimore Ravens

Vejret er ofte meget behageligt i Florida i oktober og en aftenkamp i Tampa, hvor solen stille glider ned, mens projektørerne tændes på Tom Brady, fåes næsten ikke bedre. 

Slet ikke når modstanderen er Baltimore Ravens, der lige som Buccaneers har store forventninger til den kommende sæson. 

Du skal se den aldrende superstjerne mod Lamar Jackson og co., og måske er dette opgør en forsmag på Super Bowl.  

Raymond James Stadium vil være fyldt til bristepunktet og sørøverskibets kanoner er ladt, når du skal opleve Thursday Night Football i Tampa.

Fredag er der mulighed for en fisketur, en dukkert i den Mexicanske golf, eller måske en runde golf på PGA-tour banen Copperhead. 

Sunday Night Football
Buffalo Bills – Green Bay Packers

Efter tre dage i Tampas sol, flyver vi Buffalo, der heldigvis næppe har fået sne endnu i oktober, men husk alligevel at tage den varme sweater på, for der kan godt blive koldt sådan en søndag aften tæt på den canadiske grænse. 

Hvis kampen om torsdagen var en forsmag på en mulig Super Bowl så får du version to her. Det er hjemmeholdet Bills, der er en af årets største favoritter, mod Green Packers, der har været 1.-seed i NFC to år i træk, men begge år er blevet slået ud af slutspillet inden Super Bowl. 

Du skal se to af de allerbedste quarterbacks i NFL, når Josh Allen og Aaron Rodgers krydser klinger for blot anden gang nogensinde. Første gang var Josh Allen rookie og fik en lærestreg, da Packers vandt 22-0. Det skal revancheres, og du sidder på plads sammen med 63.000 rabiate (og til tider halvt afklædte) Bills fans til et brag af en kamp. 

Lørdag kan du tage på sightseeing i Buffalo og besøge en af verdens største turistattraktioner, Niagara Falls. 

En sejr her kan være meget afgørende for både division, playoffs og seedning.  

Monday Night Football
Cleveland Browns – Cincinnati Bengals

Vi kører fra den ene ende af Lake Erie til den anden, hvor turen slutter i Cleveland. Her skal du se et divisionsopgør i AFC North, der altid byder på vilde plays og spændende afslutninger. Browns tager imod Bengals, der som bekendt overraskede alt og alle sidste sæson og endte i Super Bowl.

Du skal opleve Joe Burrow og Ja’Maar Chase helt tæt på, og så ved vi jo faktisk ikke endnu, hvem der er quarterback for Cleveland, men der er garanteret drama for alle pengene, når du skal på besøg i den legendariske Dawg Pound. 

Og nå ja, så håber vi naturligvis på, at danske Hjalte Froholdt fortsat er med i truppen og kommer på banen for Cleveland.

Alt i  alt skal du opleve tre vidt forskellige stadions, seks hold med playoff-ambitioner, et par Super Bowl-kandidater, et hav af store stjerner og verdens største vandfald. 

Pris pr. person           Kr. 20.995.-

Dansk rejseleder fra LA Travel
NFL Ekspert, Claus Elming

Fly t/r med KLM/Delta
Skatter og afgifter
NFL-billetter til de tre kampe
Alle transfers mellem lufthavn, hotel og stadion

3 overnatninger på Hotel Hampton Inn & Suites Tampa/Ybor City
Morgenmad på hotellet
Fly fra Tampa til Buffalo

2 overnatninger på Hotel Hampton Inn & Suites Buffalo – Williamsville
Morgenmad på hotellet i Buffalo
Bus fra Buffalo til Cleveland

Bus fra Buffalo til Cleveland
1 overnatning på Hotel Renaissance Cleveland Hotel

Kontakt LA Travel på 89880484 for mere information