To af ligaens bedste angreb mødes i weekendens sidste slutspilsopgør, når Dallas Cowboys byder velkommen til Green Bay Packers. Dak Prescott og Ezekiel Elliott skal op imod brandvarme Aaron Rodgers. Hvem sagde touchdownfest?

Dallas Cowboys og Green Bay Packers åbner søndagens Divisionsrunde af slutspillet med en vaskeægte lækkerbisken. Hvad enten du er fan af en de to traditionsrige mandskaber eller bare er en neutral seer, er opgøret “must see-TV”. Med de to forrygende rookies, Dak Prescott og Ezekiel Elliott, i spidsen skal Cowboys forsøge at revanchere det bitre slutspilsnederlag i Green Bay for to år siden, hvor Dez Bryant (muligvis) blev snydt for et afgørende catch i slutfasen. Men selvom Jason Garretts tropper har haft en fremragende sæson, kan de ikke tåle at gå bare det mindste ned i gear, da en uhyggeligt velspillende Aaron Rodgers står klar til at føre Packers i NFC Championship-kampen næste weekend. Jeg kan garantere angrebsfootball af den ypperste kaliber og forhåbentlig også drama til det sidste. Alt du skal gøre er at tænde for fjernsynet og slå over på TV3+ klokken 22.40. Det bliver klasse!
Fortsætter super-rookierne klassespillet i det store rampelys? 
Hvem havde forudset, at to rookies – en quarterback og en runningback – ville gøre så stor forskel for Cowboys, at holdet inden dagens opgør må betegnes som favoritten i NFC? Men niveauet hos både Dak Prescott og Ezekiel Elliott har været forrygende i år. Prescott spiller med et ufatteligt overblik for en førsteårsspiller, og det tog ikke mange kampe, før han havde sine holdkammeraters blinde tillid. Quarterbacken har ramt på 67,8 procent af sine kast med 23 touchdowns og fire interceptions. Uhørt få fejl for en rookie-quarterback. Spørgsmålet er bare, om den 23-årige signal-caller vil være lige så uimponeret (på den gode måde) i slutspillet, som han har været i grundspillet.
Én, der helt sikkert vil gå ind til kampen og ikke lade sig påvirke af dens vigtighed, er Ezekiel Elliott. Han betyder mindst lige så meget for angrebet, hvis ikke mere, end Prescott gør. Med sin fantastiske kombination af eksplosivitet, balance, fysik og evne til at læse sine blokeringer har han været et sandt mareridt for forsvarsspillerne i sin første sæson som professionel. 1.631 løbeyards er dybt imponerende i sig selv, men et snit på 5,1 yards per løb over 322 løb er skræmmende.


Både Prescott og Elliott er hjulpet af at spille bag NFLs stærkeste linje, der byder på center Travis Frederick, guard Zack Martin og venstre tackle Tyron Smith. Spillere, som er blandt de bedste på deres respektive positioner. Linjen er dygtig til at beskytte quarterbacken, men den helt store styrke ligger i de kæmpe huller, som den skaber til Elliott i løbespillet. Ud over den offensive linje har Prescott også et par rigtig solide mål at kaste til. Atletiske og fysisk stærke Dez Bryant er et monster i redzone, mens slot-receiver Cole Beasley og tight end Jason Witten er ekstremt pålidelige hen over midten. Det er et frygtindgydende og velbalanceret angreb, der kan straffe både på jorden og i luften. Men som New York Giants har bevist, er det ikke en usårlig enhed.
Packers-forsvaret er rigtig svært at vurdere, da det er forskelligt, hvilken udgave der dukker op fra uge til uge. Især på udebane har forsvaret haft det svært i løbet af sæsonen, mens det i Wild Card-runden spillede solidt mod Eli Manning og Giants-angrebet. Det var dog på en billig baggrund, da Packers lokkede Giants til at løbe bolden med deres horrible backfield ved konstant at have to dybe safeties. Det taktiske træk ville være det rene selvmord mod Ezekiel Elliott. Green Bay har et rigtig fint løbeforsvar med defensive tackle Mike Daniels i spidsen og de aggressive inside linebackere Jake Ryan og Blake Martinez, men de blev alligevel løbet over af Elliott for 157 yards i 6. spillerunde. I dag skal der helt andre boller på suppen med otte mand i boksen, ellers kan Cowboys hurtigt løbe af sted med kampen.
Det sætter selvfølgelig gæsternes allerede udfordrede secondary yderligere under pres, at fokus primære bør være på at stoppe Zeke. Cornerback-trioen med Damarious Randall, LaDarius Gunter og Quinten Rollins har haft det rigtig svært i solo-opdækning, og på trods af et fornuftigt niveau hos safeties Ha Ha Clinton-Dix og Morgen Burnett, har forsvaret tilladt alt for mange stor spil. Havde det ikke været for flere markante drops af Giants-receiverne søndag, havde slutresultatet været en del mere jævnbyrdigt. Secondaryen kan ikke sætte sin lid til flere drops, så indstillingen skal være at levere den bedste præstation muligt. De defensive backs kan til gengæld krydse fingre for, at Clay Matthews, Nick Perry og Julius Peppers fortsætter med deres giftige pass rush, som resulterede i 40 sacks i grundspillet. Matthews og resten af gruppens evne til at lægge pres på quarterbacken giver også muligheder for interceptions, hvilket er forsvarets varemærke. Problemet er bare, at Dallas’ offensive linje står i mellem pass rusherne og Dak Prescott.
Rodgers virker ustoppelig
Mens det er uigennemskueligt, hvilket niveau gæsternes forsvar tager med til Dallas, kan vi være sikre på, at angrebet er forrygende. Ingen quarterback spiller bedre end Aaron Rodgers lige nu, og det oplevede vi igen i Wild Card-runden. Efter en sløj start tog fanden pludselig ved quarterbacken, der endte med 362 yards og fire touchdowns, deriblandt et Hail Mary-TD til Randall Cobb på det sidste spil i første halvleg.
https://twitter.com/SportsCast_THN/status/818237918569340928


Præstationen skete mod et af ligaens bedste forsvar og uden Jordy Nelson i det meste af opgøret, hvilket gør det endnu mere imponerende. Rodgers’ favoritmål brækkede flere ribben efter et hårdt hit og er ude til dagens opgør. Det er selvfølgelig en svækkelse af angrebet, men quarterbacken har stadig to stærke våben i Randall Cobb og Davante Adams (duoen greb Rodgers’ fire touchdowns mod Giants) samt tight end Jared Cook. Derudover har rookie-receiver Geronimo Allison bevist, at han kan lave ‘plays’. Forklaringen skal findes i, at Rodgers’ fantastiske spil hæver holdkammeraternes spil gevaldigt. Ligesom det er tilfældet med Tom Brady og Matt Ryan.
Angrebet har ikke haft noget løbespil hele sæsonen. Skader til Eddie Lacy og James Starks har betydet, at Packers måtte konvertere Ty Montgomery fra receiver til runningback. Montgomery udgik med en skade mod Giants, men er tilsyneladende klar. Packers bør dog begrænse antallet af spil med Montgomery som runningback, da Christine Michael løber bolden hårdt og med en beundringsværdig passion. Michael han tilføre angrebet den balance, der gør det ekstra vanskeligt at stoppe for Cowboys. Det er mig en gåde, hvorfor Seahawks skilte sig af med Michael tidligere på sæsonen.
Cowboys har som sagt en af ligaens bedste offensive linjer, men Packers er ikke langt efter på den konto. Linjen har ikke den samme power og fysik i løbespillet, men med de to fremragende tackles, David Bakhtiari og Bryan Bulaga, finder du ikke en gruppe bedre til at give sin quarterback tid. Rodgers har ofte mere end fem sekunder til at kaste, hvilket er en evighed i NFL. Det må Cowboys’ forsvar ikke tillade i aften.


Problemet er bare, at Dallas har svært ved at lægge pres på quarterbacken. Det er blevet bedre mod slutningen af sæsonen, hvor specielt unge David Irving har gjort opmærksom på sig selv med sine atletiske evner og enorme længde. Cowboys får desuden både DeMarcus Lawrence og Tyrone Crawford tilbage på den defensive linje – to af holdets bedste pass rushere. Hvorvidt det er nok til at få lagt pres på Rodgers, er et helt andet spørgsmål.Forsvarets styrke er altså ikke på den defensive linje, men går vi længere tilbage på banen, finder vi en fremragende gruppe af spillere. Dallas’ secondary er blandt de bedste i NFL (ProFootballFocus rangerer den som nr. 1) med en bred vifte af dygtige spillere. Brandon Carr, Orlando Scandrick og Morris Claiborne er en super trio, der giver få store spil væk. Claiborne vender tilbage efter en skade, hvilket tillader Scandrick at falde tilbage i sin favoritrolle som nickel-cornerback. De tre cornerbacks flankeres af den alsidige og ultra atletiske safety, Byron Jones, der både dækker receivere og tight ends og har en stor rækkevidde som free safety. Barry Church og J.J. Wilcox er de hårdt-hittende safeties, der hjælper til i løbespillet og gør rigtig ondt på de receivere, som løber ind over midten. A-Rod får det ikke foræret.
Cowboys’ aller største profil er linebacker Sean Lee. Han har endelig holdt sig skadesfri en hel sæson, hvilket har taget forsvaret fra en status som middelmådig til at være et godt forsvar. Lee er utrolig hurtig, og du finder ikke en linebacker, der læser spillet bedre end ham. Derfor kan han flyve rundt på banen og lave den ene tackling efter den anden og være årsagen til, at Dallas er dygtige til at stoppe løbet. Lee er også suveræn i opdækning, hvor han ikke har problemer med at dække runningbacks og tight ends. Derudover er han forsvarets ubestridte leder og ekstremt vellidt hos sine holdkammerater. Linebackeren er den store X-faktor på den defensive side af bolden i opgøret.


Afgørende matchups
Selvom Aaron Rodgers er fantastisk, kan Green Bay ikke gøre sig nogen forhåbninger om at skabe overraskelsen, hvis Ezekiel Elliott først lugter blod. Packers skal gøre alt for at begrænse Zekes indflydelse på kampen. Får Cowboys gang i det frygtindgydende løbeangreb, bliver det rigtig svært for gæsternes forsvar at komme af banen. På den anden side af bolden bliver det en ekstremt afgørende duel mellem Cowboys’ secondary og Packers’ wide receivere. Uden Nelson er der ekstra høje krav til Cobb og Adams, og de får deres sag for mod Carr, Scandrick og resten af slænget. Vi glemmer hurtigt, at hjemmeholdets bagerste geledder har været utroligt velspillende i grundspillet, hvis receiver-duoen giver dem samme behandling, som Giants fik sidste weekend. Med tanke på, at Aaron Rodgers plejer at have hele dagen til at kaste, står Dallas DBs over for deres største test. Vinder de den, er Cowboys stærkt stillet.
Vigtige skader
Cowboys: Cowboys har erklæret flere spillere ‘tvivlsomme’. Det omfatter blandt andet DeMarcus Lawrence, Tyrone Crawford, Terrell McClain, Morris Claiborne og ikke mindst Tyron Smith. De fire førstnævnte forventes alle at spille, mens der er reel tvivl om Smith.
Packers: Green Bay må som nævnt undvære Jordy Nelson, mens center/guard JC Tretter og runningback James Starks ligeledes er ude. Quinten Rollins er tvivlsom med den hjernerystelse, han pådrog sig mod Giants. Lørdag har Packers desuden tilføjet Rollins’ makker, Damarious Randall, på skadeslisten som ‘tvivlsom’.
Seneste møde
Packers og Cowboys mødtes tidligt på sæsonen i Green Bay i en kamp, som Dallas sad på fra start til slut og vandt 30-16.
Samlet vurdering
Jeg tror virkelig, at vi har et mindeværdigt opgør i vente, hvor Aaron Rodgers giver favoritterne fra Texans kamp til det sidste. Jeg er fristet til at vælge ostehovederne, men hjemmebanefordelen og det faktum, at Cowboys har flere strenge at spille op, gør, at jeg går med Elliott og Co. Cowboys vinder 34-30 i et vildt pointorgie.

RELATEREDE ARTIKLERMERE AF SAMME FORFATTER