Hvad ville du gøre, hvis du var Bill Belichick, og den bedste spiller tilbage i draften var en quarterback? Ville du vælge ham, fordi han var den bedste spiller? Eller ville du kigge på en anden, som passede bedre ind på dit hold? Der er 2 strategier at afdække her.

Når et hold skal drafte, er det ikke sikkert, at den højest rangerede spiller på deres board, er en spiller på en position, hvor de har et behov. Men hvad gør man så?
Der findes to grundlæggende teorier, som holdene følger i draften. Ingen af disse strategier følges dog slavisk af nogen af holdene. Men alle draftvalg kan efterfølgende klassificeres i nogen grad i forhold til disse strategier. De skal derfor ses mere som et indblik i de overvejelser, som gøres inden et draftvalg.

Typisk, når der draftes eller laves mockdrafts, laver man ofte et best case scenario, hvor man forsøger at matche de forskellige holds mangler med de spillere, som endnu ikke er drafted. Det er en videnskab at finde hoved og hale i spilleres kompetencer og holds mangler, og der er derfor mange forskellige bud afhængigt af, hvordan man rangerer de enkelte spillere, hvor højt man vægter de enkelte positioner og mange, mange flere parametre, som er vigtige når man drafter spillere.

Need eller BPA?

Derfor vil vi til draften se hold, som enten vælger en spiller, der blandt eksperter er rangeret lavere end de tilbageværende spillere (Reacher), eller et hold der vælger en spiller til en position, hvor de i forvejen er rigtig godt besat.

Det er nemlig ikke altid et holds behov, som dikterer draftvalgene i draften. De to strategier er henholdsvis:

  • At drafte efter behov (Need based)

eller

  • At drafte Best Player Available (BPA).

De fleste hold vælger at identificere holdets største mangler, og så forsøge at matche disse med en spiller af passende værdi (F.eks den 20. bedste spiller, hvis man drafter som #18). Behov behøver ikke kun at dække den kommende sæson. De kan også være fremadskuende og inkludere kommende huller, der forventes at opstå grundet eksempelvis en mulig pension, dalende niveau eller problemer med at blive enige om en ny kontrakt.
Har man derfor ikke et umiddelbart behov, kan man vælge at tage en spiller, som i løbet af 2-3 sæsoner, vil kunne tage over efter en spiller, som forventes at søge videre eller indstille karrieren.

Men strategien med at vælge spillere på baggrund af de huller, som man finder, har også sine begrænsninger. Man kan risikere at forbigå flere store spillere, fordi man forcerer at vælge en spiller til en specifik position.

Ingen, der arbejder i ekstremer

Der er derfor ingen af holdene, som kun benytter én specifik strategi hele tiden. Alle holdene skal lave en ny evaluering, når det bliver deres tur til at drafte – findes der ingen spillere, som passer et behov, vælger man den bedste spiller, men er der en spiller, som har for meget talent, til at man kan sige fra, så vælger man denne uanset behov.

Som Scot McCloughan sagde, da han var ansat hos 49ers:

”Du kan aldrig have for mange gode spillere.”

Det er selvfølgelig sandt. Men der er mange flere aspekter, som man også skal tage højde for. Er man eksempelvis i en situation, hvor man for 3. eller 4. år i træk har mulighed for at drafte en dygtig spiller til én enkelt position, gør man det så? Eller kigger man på muligheden for at forstærke en svag position.

Hvad gør vi nu?

Hvis vi antager, at 49ers ikke handler ned i årets draft, vælger de som #2 i år. Når Cardinals forventeligt vælger Kyler Murray, vil to af de bedste spillere tilbage på bordet være DE Nick Bosa og DT Quinnen Williams, som begge spiller ca samme position som, Solomon Thomas, Deforest Buckner og Arik Armstead, der blev drafted hhv som #3 i 2017, #7 i 2016 og #17 i 2015.

Derfor skal 49ers overveje, om man vælger at yderligere forstærke en position, som er blevet adresseret med top-20 valg i de seneste tre drafts, eller om man vælger at fylde et af de mange andre huller, som er på holdet. Vælger man den sidste mulighed, så skal man overveje, om det er værd at investere 2. valget i en spiller, der ikke har værdien til #2 valget, men som dækker et større behov f.eks cornerback, en safety eller en wide receiver, der historisk set ikke bliver valgt så højt (og hvor værdien SLET ikke er der).

Det hører med til historien, at til trods for at 49ers har brugt tre førsterunde i træk på spillere til den defensive linje, så har man stadig et behov for en pass rushere og at et valg at Bosa eller Williams derfor ville give mening.