Når et hold skal vælge en spiller i draften, så er der mange aspekter, der skal tages højde for. En af de sværeste ting at sætte en værdi på, er den fordel, som en spiller får, når han spiller på et stort college frem for et lille college.
Hvorfor? Læs videre her.

Når holdene den 29. april skal vælge, hvilke spillere de ønsker at bygge holdet op omkring, er der mange forskellige meninger, holdninger og filosofier. Nogle har regler for, hvor høj en quarterback skal være, andre ville ikke drafte en offensiv linjemand med korte arme. Vi kigger lidt nærmere på nogle af de “regler”, som holdene drafter ud fra her.

I denne omgang kigger vi på diskussionen mellem om en spiller kommer fra et lille college eller et stort college.

Dette års draft har flere rigtig dygtige quarterbacks, som potentielt kan vælges i toppen af draften. En af dem – Trey Lance fra North Dakota State – skiller sig ud ved at have spillet på et lille college. Det betyder nemlig, at han ikke har mødt lige så kvalificeret modstand, som sine college-kollegaer fra henholdsvis Clemson, BYU og Alabama.

Lille eller stor?

Der er mange, mange, MANGE universiteter og colleges, som har et football hold. Derfor har man opdelt college football i to divisioner, med henholdsvis 13 og 11 konferencer.

Den bedste division kaldes NCAA Division I Football Bowl Subdivision (FBS) og inkluderer de største konferencer og største hold. I denne division har holdene de største stadions (De 16 største stadions i USA er college stadions, placeret i FBS), de største budgetter og de bedste rekrutteringsmuligheder.

Det gør holdene attraktive og derfor søger de største talenter også derhen.

Det er en selvforstærkende proces, som er med til at holde niveauet i FBS højt, hvilket giver de bedste forudsætninger for at teste og evaluere talenterne. Kan du klare den i de bedste rækker, kan du sandsynligvis også klare dig i NFL.

Kender du dem her?

Men en gang imellem er der alligevel et talent, som sniger sig med fra de mindre skoler.

For vender vi blikket lillebrordivisionen – NCAA Division I Football Championship (FCS) – er der flere glimrende eksempler på spillere, som er kommet fra de lavere rækker og har skabt en fin karriere.

Kender du fx Jerry Rice? Eller måske Walter Payton? Hvis vi skal holde det lidt mere nutidigt, kan du måske nikke genkendende til navne som Khalil Mack, Joe Flacco, Tony Romo, Jared Allen, Carson Wentz, Darius Leonard etc.?

Det kan ikke udelukkes, at en spiller er blomstret sent i sin footballkarriere, og derfor ikke er blevet rekrutteret til et stort college.
Men spillerens talent er ikke mindre af den grund.

Så her kommer den store diskussion, som alle NFL-hold skal igennem, når de skal diskutere et muligt valg af f.eks. Dillon Radunz fra North Dakota State (FCS) eller Alex Leatherwood fra Alabama (FCS). Hvordan skal vi evaluere deres kampe på film, når vi ved, at konkurrenceniveauet ikke matcher det fra de bedre ligaer, og hvordan kommer han til at tilpasse sig ligaen, hvor alt er større og går meget hurtigere? Er talentet stort nok til at spilleren kan klare sig?

Det kommer helt sikkert til at dele vandene i nogle af holdenes kontorer, inden der bliver skrevet navnet på den spiller, de drafter.