Det er fint, at en spiller laver vilde statistikker, slår skolerekorder og bare producerer som en sindssyg. Men kigger man tilbage i historiebøgerne, så har det sjældet været nok, kun at kunne lave tal – Man skal også kunne noget med hovedet.

I NFL er det nemt at forelske sig i en spiller, som løber hurtigt, laver mange tacklinger eller som griber mange bolde. De aspekter af spillet, som kan kvantificeres og måles, kaldes i NFL-termer for tangibles, hvilket på dansk kan oversættes til håndgribelige data.

Det er data, som man enten kan se eller måle.

Den tidligere ejer af Oakland Raiders, Al Davies, var en stor fan af håndgribelige data, og var berygtet for at vælge en hurtig eller stærk spiller meget højere, end spilleren egentlig skulle vælges. Du kan med fordel google JaMarcus Russell, Darius Heyward Bey, Darren McFadden eller nogle af de ældre draftvalg.

Spillerne var eksempler på atletiske freaks, som kunne kaste og løbe ekstremt hurtigt, men som enten manglede teknik, motivation eller, måske vigtigst af dem alle, hjerneceller.

Hovedet godt skruet på

For en ung spillers atletiske formåen er kun afsættet, hvorpå han skal bygge sin karriere i NFL. Det kræver dedikation i trænings- og filmrummet, hvor der skal investeres mange timer, for at kunne holde trit med de øvrige NFL-spillere. Derfor er en vigtig del af enhver talentspejders repertoire at kunne definere en spillers arbejdsmoral og footballintelligens.

Derfor har netop den afgåede Al Davies portefølje af dårlige valg, skabt en diskussion i draftkredse, som stadig står på den dag i dag. Hvordan skal man vægte det håndgribelige og uhåndgribelige i forhold til hinanden?

Sandheden er vist, at der ikke er nogen endegyldig sandhed.

En spillers arbejdsmoral og lederskab er svær at overføre til NFL, og bare fordi, at man er en leder for at college, er man det ikke nødvendigvis for at NFL hold bestående af professionelle. Der kan også sættes spørgsmålstegn ved, om en spillers motivation daler, når han underskriver den første kontrakt og dermed får en stor økonomisk gevinst.

Her gik det galt

Kigger man tilbage i tiden, er der flere eksempler på spillere, som har overgået forventningen pga sin arbejdsmoral, men der er så sandelig også eksempler på spillere, der har skuffet på grund af mangel af samme.

Spillere som Ryan Leaf, Randy Gregory, JaMarcus Russell, Aaron Hernandez, Josh Gordon eller Johnny Manziel er alle eksempler på spillere, som drafted højt, men som ikke har fået udløst deres potentiale på grund af ikke-talentrelaterede problemer.

Læs også: Aaron Hernandez frifundet for dobbeltmord

Stofmisbrug, manglende motivation og endda mord er skyld i, at disse spillere ikke længere er at finde i ligaen.

Her gik det godt

I den anden ende af spektret er go-to eksemplet Tom Brady.

Efter at være valgt som nummer #199 i 2000 draften, har han udviklet sig til at være historiens mest succesfulde quarterback, og en stor del af den succes skal tilskrives hans arbejdsiver. En streng kost, et hårdt træningsskema og en motivation uden sidestykke er opskriften på en lang karriere med masser af titler.

J.J. Watt er også en af historiens mest hædrede forsvarsspillere, og skulle 2011 draften tages om, så er det ret sandsynligt, at bliver valgt noget tidligere end #11, som ellers var tilfældet.

Der er også faktorer, som er ude af ens egne hænder

Man kan desværre kun i begrænset omfang teste en spillers arbejdsmoral, og det er svært at sætte en præcis værdi på en spillers football IQ. Det er også svært at forudse, hvordan en spiller klarer overgangen fra college til de professionelle rækker. Hvad sker der i hovedet på de unge mænd, når de pludselig kommer i besiddelse af mange millioner kroner.

Det tidligere #3 valg for Browns i 2012 draften, Trent Richardson, kom i klemme efter at være valgt højt. Den høje draftplacering sikrede ham en kontrakt på $20 millioner dollars over 4 år, men en grådig omgangskreds og familie præsterede at bruge $1.6 millioner af disse på blot 10 måneder.

Læs her: Nedturen fortsætter for Trent Richardson

Dette er også en del af ”Intangibles”-pakken, hvor flere af spillernes evaluering bliver påvirket af de mennesker, som de vælger at hænge ud med.

Er det eksempelvis bander, kriminelle eller noget helt tredje? Det kan have indflydelse på, hvordan spilleren enten er i omklædningsrummet eller i samfundet omkring holdet.

Men intangibles kan ikke stå alene

Men inden vi går ud og kalder intangibles for det vigtigste på en spiller, skal vi ikke længere tilbage end 2010, hvor en spiller sneg sig ind i første runde næsten udelukkende pga de uhåndgribelige egenskaber. Tim Tebow havde tilmeldt sig draften, efter at have spillet college quarterback hos Florida Gators. Her var han bredt anerkendt for sine lederegenskaber og meget sympatiske sind, hvilket havde gjort ham til en af landets mest elskede sportspersonligheder.

Tebow havde også en meget atletisk krop, og var en multisportsatlet, der senere også har kastet sig over Baseball. Men hvad Tebow havde i hovedet, manglede han i teknik. Den meget langsomme kasteteknik gjorde, at Tebow aldrig blev en trussel i NFL, og Broncos endte med at spilde deres førsterundevalg på en spiller, der blot spillede 23 kampe for dem og 35 kampe i ligaen i alt.

Hvem skal jeg holde øje med i år?

I år er der lignende diskussioner, som kommer til at finde sted i de forskellige draftcentre rundt i NFL. Spillere som wide receiver D.K. Metcalf og Daniel Jones kommer til at blive nævnt som eksempler på spillere med gode intangibles. Metcalf qua sin lave fedtprocent, må formodes at have en stor træningsmoral og selvdisciplin, mens Daniel Jones er en ægte ledertype, der kan tage holdet på sine skuldre.

Historien om Kyler Murray, der måske/måske ikke ville spille baseball har fået stillet spørgsmålstegn ved passionen for amerikansk fodbold, siden han ikke med det samme forpligtede sig til en karriere i NFL. Det kommer du helt sikkert til at høre igen, når draften går i gang.

Kyler Murray: Jeg er 100 procent dedikeret til football

Når en talentspejder sidder og fordyber sig i videoaspektet af en talentevaluering, så skal han huske, at dét, som er på indersiden af hjelmen, er lige så essentielt og svært at evaluere, som det udvendige, men også at ingen af delene kan stå for sig selv. Ligesom meget andet talentarbejde, er det en fin balancegang, med masser af faldgruber.