Det var efterhånden ikke nogen hemmelighed og kun et spørgsmål om tid. Nu er det officielt: Tight end Darren Waller går på pension.

Den tidligere Pro Bowl TE Darren Waller lægger hjelmen på hylden efter en enkelt sæson med Giants og en otteårig NFL-karriere.

“Passionen er langsomt ved at forsvinde,” sagde den 31-årige Waller i lang en video på flere sociale medier, hvor han også forklarede, at en nær-døds-oplevelse episode under 2023-sæsonen tvang ham til at revurdere sine prioriteter på og uden for banen.

Dermed har Darren Waller endelig truffet den beslutning, som har ligget i kortene i flere måneder, og altså kommer få dage før starten af New York Giants’ obligatoriske minicamp.

Og selvom han de seneste sæsoner har været en skygge af sig selv, så var en i periode en af NFLs bedste tight ends og nærmest umulig at dække op.

Hans bedste NFL-sæson kom i 2020, da han førte alle tight ends med 107 catches, nærmede sig 1.200 yards og scorede ni touchdowns.

Den nu 31-årige Waller startede kom til Giants fra Las Vegas Raiders i bytte for et tredjerundevalg i draften sidste år, men han spillede kun 12 kampe for Giants i 2023 og missede fem på grund af skade.

Han var særdeles produktiv, når han var rask, og greb 52 bolde for 552 yards, men hans problemer med at holde sig rask var en udfordring både hos Raiders og Ginats.

Han begyndte karrieren hos Baltimore Ravens, der tog en chance på ham i 6. runde af 2014-draften. Han kom fra en hård baggrund og havde problemer med stoffer og alkohol tidligt i karrieren og løb ind i flere NFL-karantæner, inden han fik liv på ret køl.