Enhver optimisme omkring Jason Pierre-Pauls spillemæssige indvirken i 2016 er nu forduftet

Pierre-Paul forlod søndagens nederlag til Pittsburgh Steelers med en skade i lysken, og brugte den efterfølgende dag hos Dr. William Meyers i Philadelphia for at få eksamineret omfanget af skaden. Forinden havde New York Giants udtrykt et håb om, at “JPP” blot ville misse et par kampe samt at en operation ville være unødvendig. Dette rationale har tilsyneladende ikke holdt vand.

Jordan Raanan fra ESPN var således den første til at reportere, at Giants’ defensive end gennemgik en operation for sportsbrok tidligere i dag, hvilket definitivt sender Jason Pierre-Paul på skadeslisten for resten af den ordinære sæson. Hovedpersonen selv opdaterede efterfølgende med dette billede fra operationsstuen:

Med blot fire kampe tilbage af den ordinære sæson, skal Giants avancere til de afgørende kampe i slutspillet, før Jason Pierre-Paul kan gøre comeback i denne kampagne. Desuden står “JPP” til at blive free agent til foråret, og med en operation så tæt ved udgangen af sæsonen kan hans markedsværdi tænkes at falde – ligesom det var tilfældet i sidste sæson. Den solide defensive end havde gang i en stærk slutspurt med 5,5 sacks i de to kampe før Steelers-opgøret.