New Orleans Saints’ rookies, Alvin Kamara og Marshon Lattimore, blev kåret til årets bedste rookies.

New Orleans Saints var en af 2017-draftens helt store vindere, og det blev understreget yderligere lørdag aften.

Da NFL Honors blev uddelt natten til søndag, vandt Saints’ runningback, Alvin Kamara, nemlig prisen som årets offensive rookie, mens Saints’ cornerback, Marshon Lattimore, blev kåret som den bedste defensive rookie.

Kamara skulle bruge lidt tid på at komme i gang, men har vist sig som en vaskeægte playmaker i Saints’ angreb. Han løb således for 728 yards og otte touchdowns, mens han greb for yderligere 826 yards og fem touchdowns.

Førsterundevalget Lattimore udviklede sig allerede i sin første sæson til en ’shutdown’-cornerback, der kunne dække de allerbedste receivere i NFL. Han blev desuden valgt til årets Pro Bowl.

Du kan læse mere om, hvordan vores draftekspert Dennis har vurderet årets rookieårgang lige her.