New Orleans Saints har forstærket tight end-positionen efter holdet har skrevet kontrakt med en gammel kending.

En dygtig tight end blev genforenet med Drew Brees denne offseason, om end det ikke blev til Jimmy Graham, som mange Saints-fans måske havde håbet på. Det er derimod 37-årige Benjamin Watson. Cheftræner Sean Payton nævnte tidligere på ugen, at Saints var nødt til at fylde huller på pass rusher-, wide receiver- og tight end-positionerne. Nu er et af de huller som udgangspunkt udfyldt.

Watson har de seneste to år været under kontrakt hos Baltimore Ravens. Det er dog kun blevet til spilletid i 2017, da en akillesskade ødelagde veteranens 2016-sæson. Trods sin høje footballalder, vente Watson dog flot tilbage i den forgangne sæson. Her greb veteranen flest bolde på hele holdet med 61. Det blev også til mere end 500 grebne yards og fire scorede touchdowns. En af de få godkendte præstationer på et dårligt Ravens-angreb.

Nu kommer Watson så tilbage til holdet, hvor han havde sin bedste professionelle sæson. I 2015 greb han 74 bolde for mere end 800 yards og seks touchdowns. Genforeningen med Drew Brees skal give quarterbacken et par sikre, bløde hænder at gå efter på tredje down. Trods et underholdende, talentfuld angreb var Saints blot 19. bedst i NFL i den forgangne sæson, når det kom til at forvandle tredje downs til første down. Det skal ændre sig i denne sæson.

37-årige Watson greb flere bolde for flere yards end all Saints’ tight ends tilsammen i 2017-sæsonen og er stadig dygtig i blokeringsspillet, så kan han fortsat præstere på et solidt niveau, er det en gevinst for New Orleans, der har Super Bowl-forhåbninger.