New England Patriots-receiver Julian Edelman blev kørt fra banen tidligt i 1. quarter mod Detroit Lions med det, der ligner en seriøs knæskade. Omfanget kendes endnu ikke.


Julian Edelman har tilsyneladende pådraget sig en betydelig knæskade i begyndelsen af preseason-kampen mellem New England Patriots og Detroit Lions. Efter sit tredje catch på Patriots’ allerførste angrebsserie tog receiveren sig straks til knæet i smerte og humpede af banen. Han blev efterfølgende kørt i omklædningsrummet.


Frygten er, at playmakeren har revet sit korsbånd over i knæet, men indtil vi har resultaterne fra den første scanning, kan vi kun spekulere.
I fraværet af Edelman har Tom Brady og Co. dog ikke vist tegn på angrebskvaler. 24-0 fører New England over Detroit efter første quarter .