New England Patriots’ ejer Robert Kraft er fredag rendt ind i rigtig møgsag. Den 77-årige ejer, der for få uger siden kunne juble over endnu en Super Bowl-sejr, er blevet sigtet for at købe sig til seksuelle ydelser.

Det er kun få uger siden, at Patriots-ejer Robert Kraft kunne fejre sin sjette Super Bowl-sejre i dette årtusinde, men nu rammes Kraft af helt andre alvorlige nyheder.

Den 77-årige ejer, der købte Patriots for 25 år siden, er blevet sigtet i en større sag, der omhandler alt fra benyttelse af prostitution til menneskesmugling. Krafts sigtelse omhandler kun benyttelse af prostitution, og politiet skulle have videomateriale af Kraft, der betaler for seksuelle ydelser.

I følge politiet i Jupiter, Florida, vil en lokal arrestordre på Robert Kraft blive givet, men hvordan det præcist vil udspille sig er stadig ved at blive besluttet af domstolene. Der er ikke nødvendigvis krav om, at han skal melde sig selv, da han ikke er lokal. En talsperson for Kraft har kortfattet givet følgende pressemeddelse

– Vi kategorisk afviser at Hr. Kraft har været involveret i nogen form for ulovlig aktivitet. Da det er en retslig ærinde, vil vi ikke give yderligere kommentarer.

Sigtelsen mod Kraft er kun en del af en større sag, der omhandler køb af seksuelle ydelser, rufferi og menneskesmugling, og op mod 100 personer skulle være blevet sigtet i sagen. Kraft er sigtet for i to tilfælde at købe sig til seksuelle ydelser på et af de spa- og massagesteder, som politiet har haft under overvågning.

Kvinderne i sagen skulle være smuglet ind i landet under løfte om et legitimt job, men skulle være blevet holdt som noget nær sexslaver under kummerlige forhold, hvor de skulle arbejde alle årets dage og var sammen mod op mod 1.500 mænd om året.

Robert Kraft var i små 50 år gift med Myra Hiatt, men Hiatt afgik ved døden tilbage i 2011. Siden 2012 har Kraft været sammen med den 38 år yngre skuespiller Ricky Noel Lander.

Udover det retslige efterspil i de offentlige domstole, kan NFL-ejere også straffes indenfor NFL’s reglement, hvis deres opførsel skader NFL’s omdømme.