Sponsoraterne i NFL er mange og inkluderer også det udstyr trænerne bruger, men Patriots-cheftræner er færdig med Microsoft Surface tablets.

New England Patriots’ cheftræner er kendt som en mand af få ord, men på et pressemøde tirsdag var lyden en anden. Efter et spørgsmål omkring nogle tekniske problemer Patriots havde oplevet i sejren over Bengals, fik NFL at vide, hvad Belichik mener om deres teknik.

“Som i sikkert har opdaget, er jeg færdig med at bruge tablets. Jeg har givet dem nok chancer, men jeg går tilbage til at bruge en mappe med billeder. De tablets er simpelthen ikke stabile nok.”

Det er ikke første gang Belichicks utilfredshed med tablets kommer frem. I et nederlag til Buffalo Bills blev træneren set kaste en Surface Pro i jorden. Belichick stoppede dog ikke efter at have kritiseret ligaens tablets, han fortsatte med kritik af ligaens generelle tekniske systemer. Her er nogle af kommentarerne.

“Der er meget få kampe, hvor der ikke er problemer med kommunikationen… Hvad end det er ude eller hjemme, varmt eller koldt, nat eller dag, der er stort set altid problemer med kommunikation… Der er problemer med udstyret i quarterbackens hjelm, at komme i kontakt med koordinatoren i presseboksen… Der er så mange ting involveret, at det næsten er uundgåeligt, at noget går galt… Vi oplever problemer ugentligt.”

Hele svadaen varede i fem et halvt minut og endte med en gentagelse af beslutningen om at stoppe med at bruge ligaens tablets. Microsoft, der betaler op mod 80 millioner dollars årligt for, at ligaen skal bruge deres tablets på sidelinjen, udsendte en opfølgende pressemeddelelse.

“Vi respekterer Belichicks beslutning, men vi står bag funktionaliteten bag vores Surface. Vi får fortsat positiv feedback fra spillere, trænere og andre ansatte fra hele ligaen. Når der er problemer med kommunikationen arbejder vi altid tæt med NFL for at løse problemerne.”

ESPNs Darren Rovell fortæller, at han ikke forventer ligaen vil straffe Belichick for sine kommentarer.