Minnesota Vikings led et hårdt nederlag mod Dallas Cowboys i nat og fik samtidig forsvarsprofilen Harrison Smith skadet.

Efter en fantastisk sæsonstart er det ikke gået Minnesota Vikings vej de seneste mange uger. Skader til den offensive linje har kostet dyrt for angrebet med seks nederlag i de seneste otte kampe. Det har puttet Vikings i en meget svær situation, hvor det kun er sejre, der tæller, hvis divisionstitlen alligevel skal komme i hus.

Men Minnesota skal muligvis forsøge at gøre det uden safety Harrison Smith, der efter nederlaget til Dallas Cowboys i nat gik rundt med en beskyttelsesstøvle på sin venstre ene fod.

Der er endnu ikke blevet meldt noget ud om fodskaden, og det er bestemt ikke umuligt, at forsvarsstjernen er spilleklar mod Jacksonville Jaguars om ni dage. Men det lover ikke godt for Smith.

Quarterback Sam Bradford udgik fra kampen i slutningen af andet quarter efter et hårdt hit i maveregionen, men spillede hele anden halvleg uden synlige problemer. Han sagde efter opgøret, at han “fik slået luften ud af sig og har det helt fint.”