For nylig annoncerede NFL, at der til næste år skal spilles fire kampe i London. To på Wembley og to på Twickenham. Nu er står det klart, at Browns, Vikings, Saints, Dolphins, Cardinals, Rams, Ravens og Jaguars alle skal en tur over Atlanten. Det er endnu ikke afgjort, hvornår på dagen der er kampstart.

NFL har haft stor succes med at afvikle kampe i London. I år afviklede man for første gang en kamp på det legendariske rugbystadion Twickenham. Det var en succes, og derfor har NFL besluttet at spille hele fire kampe i London næste år. To på Wembley og to på Twickenham.

Det betyder, at der bliver mulighed for at se otte forskellige hold i London næste år. De otte hold er Baltimore Ravens og Cleveland Browns(AFC North), Los Angeles Rams og Arizona Cardinals(NFC West), Minnesota Vikings(NFC North), New Orleans Saints(NFC South), Miami Dolphins(AFC East) og Jacksonville Jaguars(AFC South). Dermed er NFC East og AFC West de eneste divisioner, som ikke har et hold der skal til London.

Både på Wembley og Twickenham bliver der NFL to weekender i træk. På Wembley afvikles der en kamp i spilleuge tre og fire, mens Twickenham lægger græs til i spilleuge syv og otte. Du kan se det hele i oversigten her:

Spilleuge tre: Wembley søndag d. 24/09. Enten Baltimore Ravens ude mod Jacksonville Jaguars eller New Orleans Saints ude mod Miami Dolphins.

Spilleuge fire: Wembley søndag d. 01/10. Enten Baltimore Ravens ude mod Jacksonville Jaguars eller New Orleans Saints ude mod Miami Dolphins.

Spilleuge syv: Twickenham søndag d. 22/10. Enten Minnesota Vikings ude mod Cleveland Browns eller Arizona Cardinals ude mod Los Angeles Rams.

Spilleuge otte: Twickenham søndag d. 29/10. Enten Minnesota Vikings ude mod Cleveland Browns eller Arizona Cardinals ude mod Los Angeles Rams.

Af de otte hold er der tre, som endnu ikke har spillet en kamp i London. Således skal Ravens, Cardinals og Browns alle for første gang spille i det britiske. Når de tre hold har været en tur i London vil 26 af de 32 NFL-hold have spillet mindst en kamp i London. De seks hold, som så ikke har været en tur over Atlanten er: Philadelphia Eagles, Green Bay Packers, Seattle Seahawks, Carolina Panthers, Houston Texans og Tennessee Titans.

1 KOMMENTAR

Comments are closed.