Efter et knap så vellykket ophold hos New England Patriots, er den 27-årige receiver nu tilbage hos Kansas City Chiefs, hvor han var med til at vinde Super Bowl LVII.

I 2022 genererede JuJu Smith-Schuster 73 grebne bolde for 933 yards og tre touchdowns, hvilket var flest af alle wide receivere på holdet. I samme sæson var Smith-Schuster også med til at vinde Super Bowl LVII, og fik efterfølgende en tre-årig kontrakt hos Patriots.

Dog blev opholdet i New England aldrig nogen succes, da Smith-Schuster døjede med skader og spillet på banen. Derfor blev det også blot til 29 grebne bolde for 290 yards i 11 kampe for Patriots, der fritstillede receiveren i Juli.

Nu tager Chiefs igen en chance på Smith-Schuster, og hvis det endnu en gang kan kaste en Super Bowl titel af sig, så er den chance meget godt givet ud. Der bliver i hvert fald kamp om de sidste pladser på receiver-positionen hos Chiefs, hvor både Skyy Moore, Kadarious Toney og nu JuJu Smith-Schuster skal kæmpe for en plads på holdet.