I denne uge blev kampprogrammet for den kommende NFL-sæson afsløret. Her kan du se flere af holdenes kreative måder at afsløre hvilke hold, de skal møde, og hvornår.

I NFL er et kampprogram ikke bare et kampprogram. Nej, når programmet hvert år bliver udgivet, er det en større mediebegivenhed, som ligaens egen kanal, NFL Network, blandt andet dækker med tre-fire timer lange udsendelser. Også Michael North, som er manden, der står for at sætte kampprogrammet sammen, bliver interviewet i diverse medier.
I NFL-insider Adam Schefters podcast, “Know Them From Adam”, sagde North eksempelvis i denne uge, at tilblivelsen af det bedste kampprogram er som at finde det perfekte sandkorn på en strand.
Det er ikke kun medierne, der dækker NFL, der gør (alt for) meget ud af afsløringen af kampprogrammet. Også holdene selv har i år været kreative og lavet deres helt egne “afslørings”-videoer.
Se nogle af dem her.
Los Angeles Rams optog hele opkaldet med en NFL-medarbejder, der ringede for at fortælle dem programmet. Se her den ganske underholdende video.


Detroit Lions har tilsyneladende sendt flere af holdets spillere ud i en tilfældig baghave for at illustrere næste sæsons kampprogram.


Ifølge Arizona Cardinals er hver sæson et “blankt kanvas”, og de har derfor fået en tegner til at illustrere næste års program.


Pas på med at se nedenstående video, hvis du er sulten. Chicago Bears er nemlig gået lidt mere kryptisk til værks og viser det kommende kampprogram i form af det mad, de forskellige byer er kendt for. Kan du gætte alle sammen?


Lidt paradoksalt har New Orleans Saints, der jo har bopæl i det varme Syden, valgt at vise deres kampprogram med spiselige ‘snebolde’.


Produktskvaliteten er set bedre, og det er da heller ikke den mest kreative video, New York Giants har lavet her. Det er blevet til en elevatortur rundt i kampprogrammet.


Og så til den måske mest mærkelige video. Seattle Seahawks har nemlig fået en lokal fiskeekvilibrist til at lave en sushirulle for hvert hold. Vi kan godt afsløre, at det bliver mere og mere mærkeligt og uappetitligt.