Det blev en vild aften for de brasilianske fans i Sao Paolo, da NFL åbnede sit sydamerikanske eventyr med et brag. Men også måske katastrofalt for Green Bay Packers.

Philadelphia Eagles besejrede fredag nat Green Bay Packers med 34-29 på Arena Corinthians i São Paulo. Det var den første NFL-kamp nogensinde spillet i Brasilien, og den levede op til forventningerne, men kan vise sig meget kostbar for Packers, der måske må undvære Jordan Love i lang tid.

Husk du kan se kampen i sin helhed eller på Game in 40 med NFL Gamepass.

Love Hurts

Kampen i Sao Paolo var vanvittig underholdende med masser af spektakuære plays og flotte touchdowns. Det hele skulle afgøres til sidst, og i et panikforsøg på ikke at blive sacket blev Love tacklet meget uheldigt med blot seks sekunder tilbage.

Han måtte udgå og i stedet kom Malik Willis ind og spillede de sidste to plays, hvor det sidste resulterede i et sack af Zack Baun, der i øvrigt havde en crazy kamp for Eagles med 15 tacklinger og to sacks i løbet af kampen. Så meget for linebacker-problemer i Philadelphia.

Status på Jordan Love er endnu uvist, men de første meldinger går heldigvis på, at det ikke er en korsbåndsskade, og at Love kommer tilbage i løbet af sæsonen.

Kampens anden quarterback havde en underlig kamp. Jalen Hurts kunne tage hjem fra Brasilien med en sejr i bagagen, men han lavede tre turnovers i kampen, blandt andet en interception i red zone med Eagles foran 31-26 i fjerde quarter.

Run Saquon, Run

Saquon Barkley havde en historisk aften i sin debut for Philadelphia Eagles, hvor han scorede tre touchdowns på et totalt udsolgt Arena Corinthians i São Paulo.

Barkley er den første spiller til at score tre touchdowns i sin Eagles-debut siden Terrell Owens gjorde det i 2004 – og de er de eneste to Eagles-spillere, der har præsteret det for Eagles i Super Bowl æraen.

Barkley greb et touchodwn og løb to touchdowns ind. Han sluttede med 109 løbe yards og 132 yards i alt. Og så fik han endda fat i en Jalen Hurts fumble tæt på Packers mållinje.

Reed all about it

Også Packers andenårs-receiver Jayden Reed havde havde en stor aften i Sao Paolo. Lige som Chiefs Xavier Worthy Reed torsdag nat, så scorede Reed på både et løb og et catch. Begge i første halvleg, hvor han scorede på en 33-yard end-around og lidt senere greb en bold ind over midten og tog den hele vejen til et 70-yard touchdown.

Packers kicker-problemer fortsætter

Efter sidste års katastrofale rookie-sæson for den halvsvenske kicker Anders Carlson, blev han fyret på gråt papir inden sæsonen. Han kostede principielt Packers sejren over 49ers i slutspillet i januar, og så skulle man jo tro, at headcoach Matt Lafleur havde fået nok af rookie kickere.

Men nej, inden sæsonen har Packers skrevet under med rookie Brayden Narveson, og han brændte et kostbart field goal i anden halvleg.

I det hele taget var Packers ikke særlig skarpe, når de nærmede sig end zonen. Love og co. flyttede bolden uden problemer i nærmest hele kampen, og havde 7,1 yards pr. spil og samlet 414 yards angreb. Men de scorede kun et touchdown på fire drives, hvor de kom indenfor Eagles 20-yard linje.

Eagles forsøgte endda at hjælpe det ineffektive Packlers-angreb til lidt flere point, da lavede to turnovers tidligt i første quarter, og Packers startede begge de to drives inden for Eagles’ 20-yard-linje. Her ramte Narveson på begge sine spark og bragte Green Bay foran 6-0.

Jordan Love var uskarp i red zone (indenfor 20 yard linjen), hvor han blot ramte på 4 af 9 kast for 24 yards. Han kastede et touchdown til Christian Watson, men missede også flere flere kast, der endte med at koste Packers point. Inden sin skade var Love også heldig med ikke at kaste en pick six.