Houston Texans og Los Angeles Chargers har valgt henholdsvis Ka’imi Fairbairn og Younghoe Koo som deres kickere. De har således fritstillet veteranerne Nick Novak og Josh Lambo.

Houston Texans har fristillet den 36-årige kicker Nick Novak og har i stedet valgt at beholde den 23-årige Ka’imi Fairbairn. Samtidig har Los Angeles Chargers fritstillet 26-årige Josh Lambo, mens de har beholdt den 23-årige sydkoreaner, Younghoe Koo.


Novak har været Texans’ kicker i de to forgangne sæsoner, hvor han ramte 53 ud af 62 field goal-forsøg. Lambo har ligeledes været Chargers’ kicker i to sæsoner og har ramt plet på 52 ud af 64 field goal-forsøg.
Hverken Fairbairn eller Koo blev draftet, men de blev begge samlet op kort efter draften og har imponeret nok i preseason til at overtage kicker-jobbet i deres respektive klubber. Sydkoreanske Koo er allerede gået viralt på de sociale medier med en lækker detalje:
 


Også Carolina Panthers har valgt at satse på en ung kicker. I deres 53-mands trup har de således både beholdt veteranen Graham Gano og rookien Harrison Butker, som de valgte i syvende runde af årets draft.
Den første kicker, der blev taget i årets draft, er imidlertid blevet fritstillet. Cincinatti Bengals har nemlig valgt at fritstille Jake Elliott, der blev valgt i femte runde.